KjøbenhavnUniversitetsbibliothekFør_1728

30 Da Håndskrifterne fra Herredsvad Kloster ikke kunne regnes med, kjende vi fra Christian IY.s senere Levetid kun et eneste sikkert Exempel på, at Universitetsbibliothekets Hånd­ skriftsamling har modtaget en — iøvrigt højst ubetydelig — Forøgelse, idet nemlig den udvalgte Christian V. i Året 1644 skjænkede Universitetet — foruden en pragtfuldt indbunden hebraisk Bibel, „editione Plantini“ — „Geometria Dybvadij, skreven, udi et bardyret, slet, brunt Fløjels Bind in 4to“, og desuden hans egen „Kompositsbog“ (o: Stilebog), „forma ob- longa, udi brunt Fløjel med Guldgaloner indbunden“ b For Nutiden har imidlertid Spørgsmålet om Håndskriftsamlingens Forøgelse næppe større Betydning end Spørgsmålet om dens Formindskelse, idet der, som tidligere berørt, er en Mulighed for, at hvad der kan være bortkommet af Samlingen før Branden 1728, netop derved kan være bevaret for Eftertiden, og vi ville derfor et Øjeblik dvæle ved det sidste Spørgsmål, for så vidt den nylig omhandlede Periode angår. Lvskander var ingen­ lunde den eneste af Historiograferne under Christian IV., til hvem Bibliothekets historiske Håndskrifter udlåntes. Det samme var Tilfældet både med hans samtidige Kollega, Johan Isaachsen Pontanus, og med de efterfølgende Historiografer, af hvilke jeg først skal nævne Johannes Stephanius og Meursius. Og skjønt næppe nogen af disse Mænd har haft hele Samlingen til Låns på én Gang2, ligger det dog efter almindelige Bibliotlieks- 1Acta Consist. 29. Juni 1644. Prinsen, hedder det, begjærede, „at samme Bøger måtte serveres in pura custodia, og at de skrevne Bøger ikke måtte vises eller kommuniceres enhver.“ Det blev derfor strax vedtaget, „at der skulde gjøres thecæ peculiares til samme Bøger.“ 2Pontanus’s og Meursius’s Arbejder i dansk Historie hvile, som bekjendt, mindre på Benyttelse af Kilderne selv end på de forangående Historiografers og Historieskriveres Arbejder, særlig Svanings, Krags, Huitfelds og Lyskanders. At dog endog Pontanus modtog virkelige Kildeskrifter til Låns fra de Kjøben- liavnske Samlinger, må sluttes af hans til Chr. IV. rettede Epistola dedicatoria foran lians „Rerum Danicarum Historia“ (om det af liam her brugte Udtryk „Archiva regia“ se nedenfor S. 33 Anm. 1. Job. Stepbanius’s Benyttelse afBiblio- theket bar vist kun været ringe, da ban døde (12/<2 1625) ikke et År efter sin