KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Skoler.

338

Foruden V or Frue Latinskole var der oprettet Kirkeskoler, hvor fattige Børn ikke alene blev oplæ rte, men ogsaa fik Mad og K læder. Den første af disse var H elliggejstes danske Skole, oprettet af Sogne­ præsten Frands Thestrup 1702. I Fundatsen for denne hedder det, at der fandtes adskillige fattige Folk, som ikke formaaede at holde deres Børn til Skole, »her ej heller er anden Skole end Y o r F rue (latinske) Skole, hvor saadanne B ørn uden Skoleløn kunde lære, der og ellers findes blandt Haandværksdrenge og Tjenestepiger en stor Del, som liden Kundskab om Gud har«. I de følgende Aar kom der lignende Skoler ved de andre K irker og de baade byggedes og ved­ ligeholdtes ved frivillige Bidrag. Her undervistes Børnene i R eligions­ kundskab, Skrivning og Regning. Bestyreren af en saadan Skole hed Skoleholder og hans Hustru underviste i Begyndelsen Pigerne i Haandgjerning. Sædvanlig var der en »K arl« til Medhjæ lper med 20 Rd. L øn om Aaret. Skoleholderen fik fra først af kun 30— 40 Rdlr., senere steg Lønnen selvfølgelig. Skoleholderen var sædvanlig studeret, vel endog theologisk Kandidat, Karlen eller Høreren ikke altid. Skoletiden var i Begyndelsen om Sommeren Kl. 6— 10 og 1— 5, om V interen en T im e senere om Morgenen. Den først oprettede Helliggejstskole var oprindelig bestemt til at gaa lidt udenfor de tarvelige Kundskaber, som de andre meddelte. Her skulde gives Undervisning i Tydsk og saa megen i Latin, at Børnene kunde lære at bogstavere ret de latinske Ord, der brugtes i dansk Stil. Derfor behøver de holbergske Tjenere, der næsten alle har en tarvelig Kundskab i Latin, ikke ju st at have været forsøgte i Studeringer, idet de kan have været oplærte i denne Skole. Bespis­ ningen, Børnene fik, var »et grovt Skillingsbrød, saakaldet Skofte, som man ellers giver Heste«. Nogle fik fuld Beklædning, andre kun Hoser og Sko. Fra Christian I Y .’s Tid var der en Skole i Nyboder og en i Laxegade. 1721 var der desuden 21 private Skoler. 1710 var der udgivet et Reskript, der bestemte, at ingen maatte holde Skrive- og R egne- skole uden tillige at undervise i Religion. Enhver Skolemester skulde overhøres af Sognepræsten og beskikkes af Magistraten. Kvinder, der holdt Skoler, maatte kun undervise B ørn under 4 (!) Aar 83). I »Den Yægelsindedes« første Udgave (3, 1) gaar Lucretias Søster paa 6 Aar i Skole hos Madame Lapan, der altsaa maa have holdt en af Datidens finere Pigeskoler. I Skattelisten fra 1722 nævnes