KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

474

Brandvæsen.

Enhver Ejendom skulde i Forhold til sin Grundtaxt have et vist Tal Læderspande, en lang, handelig Stige og en Brandhage,- og hver Bager skulde mindst have 6 Læder­ spande. Saadanne Brandredskaber kunde ikke pantsættes1). Ved hver Kirke og paa Raadhuset skulde haves Læder­ spande, i alt 420, Yandkar, Stiger, Haandsprøjter (i alt 25), Brandhager og Økser, der skulde synes 2 —4 Gange om Aaret. Desuden var der 8 ny indrettede Slangesprøjter, der var fordelte over hele Byen tilligemed 5 dertil hørende Vandkærrer, de sidste ved Nørrevold, Vesterport, Hoved­ vagten pna Kongens Torv, Vagthusene paa Slotspladsen og paa Graabrødretorv 2), hvormed Branddirektøren skulde have særligt Tilsyn, og Politimesteren, et Medlem af Magistraten, Stadshauptmanden og 2 af de 32 Mænd skulde 2— 4 Gange om Aaret være tilstede ved Prøverne. Direktøren skulde altid have hos sig visse Sprøjtemestere og 2 dygtige Brand­ svende, hvilke ligesom Direktøren skulde bære et rødt Baand om Livet. Den, der var tilstede, naar en Ildsvaade paakom, skulde straks „et stort Anskrig til Naboerne gøre“ , og Vægterne i Vor Frue og S. Nikolaj Ivirketaarne klemte med Storm­ klokkerne og om Natten hænge en stor tændt Løgte ud mod den Side, hvor Ilden var, paa en Stang. Vægterne anbefaledes det under Livsstraf flittig at give Agt derpaa og ikke forsømme det med Søvnagtighed; naar Ilden aftog, skulde der klemtes langsommere. I de andre Ivirketaarne skulde Klokkerne og Graverne ligeledes klemte. Om Dagen skulde Taarnvægterne istedenfor Løgte udhænge en Fane eller et Flag, hvorfor ogsaa altid om Dagen en af dem skulde være tilstede.

3) K. D. VII, 368. 2) Sprøjtehuset ved Nørreport var opført af Magistraten, et Hus skulde Gejstligheden bekoste, men de andre 3 bekostede Kongen paa Hof- og Søetatens samt Tøj­ husets Vegne.