KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Brandvæsen.

4 73

syn med Indretningen af saadanne ny Ovne. Sæhesyderier og Oliemøller skulde indrettes i passende Huse, og Beg og Tjære maatte kun koges paa fri Plads, ligesom alle, der vilde koge og forarbejde Salpeter, Olie, Fernis, Terpentin og deslige, skulde omgaas forsigtig dermed. Brygger- og Bagersvende, saavelsom Maltgørere, ved hvis Uforsigtighed Ildsvaade opkom , kunde straffes med Arbejde paa Bremer- liolm i deres Livstid , hvis de ikke kunde godtgøre Skaden. Ligeledes formanedes Købmænd (Hørkræmmere) og Reb­ slagere til Forsigtighed, og det blev forbudt at have mere end 10 Pd. Krudt i sit Hus og det paa Loftet eller andre Steder øverst i Huset. Skorstenene skulde renses 2— 4 Gange om Aaret, og Skorstensfejeren skulde hvert Aar give Fortegnelse over dem, der ikke var fejede. Han skulde holde saa mange Folk, at hele Byen kunde betjenes af dem og de skulde daglig lade sig høre og finde paa Gader og Stræder, at enhver, der be­ høvede dem, kunde kalde dem ind. De i hvert Kvarter for­ ordnede Brandmestre med nogle Brandsveude i Forening med nogle Borgerofficerer eller bosiddende Borgere i samme Kvarter skulde aarlig ved Mikkelsdagstid undersøge i hvert Hus, hvorledes Hø, Halm, Kul, Tørv og Brænde bevaredes paa Lofterne og ikke for nær ved Skorstenene. Ingen af de forordnede Brandmestre eller Brandsvende maatte uden Tilladelse forlade Byen, og Branddirektøren maatte aldrig rejse bort; den sidste formanedes desuden til et ædrueligt Levned. Tjenestetyende skulde formanes til Forsigtighed med Ild og Lys og til ikke at kline Lys paa Vægge, Borde eller Bænke; naar de i Mørke skulde færdes i Stalde, paa Lofter og andre farlige Steder, skulde de have Lys i tillukkede Løgter, hvilke Løgter ved det aarlige Syn skulde efterses, og der skulde bødes for hvert Horn, der fattedes deri. Der maatte ej heller smøges Tobak paa brandfarlige Steder.

Made with