KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Gudsbespottelse.

342

den af Biskop Svane forfattede Takkebøn for Stormen 11. Febr., hvori Kongen var kaldt Herrens Salvede, til offentlig at udtale sig imod at give jordiske Konger Prædikater, der kun tilkom Kristus alene, ligesom han paa­ stod, at det var Kristne forbudt at udøve verdslig Øvrig- hedsmagt. Han blev derfor tiltalt og dømt i Kongens Naade og Unaade og han blev landsforvist, hvorpaa han drog til Holland og døde i Lybek 1715. Han havde en Broder Kristian Kønechen, der beskrives af en, der saa ham i Aarene 1686— 87 „som et stort, stærkt kødfuldt Me n n e s k e d e r „gik og togrede ligesom ikke rigtig i Hovedet, som han heller ikke var; dog gjorde han ingen noget ondt, gik med et stort, tykt Spanskrør med en Ben­ knap paa i Haanden, truede og skændtes, hvor han gik, ligesom han havde nogen at tale med eller som han saa en malum Genium (ond Aand), som fulgte ham, hvilken han undertiden snakkede vel med, undertiden skændtes og skæl- dede ham, sigende: Yrænger du Mund? Griner du ad mig? og slog derpaa med Kæppen løs til det Sted, hvor han sagde, at han stod. Gik saaledes ofte hele Timer, endog under Gudstjenestens Forretning, i Vor Frue Kirke neden under Taarnet frem og tilbage imellem Gyldenløves og Grevinde Samsøs Begravelser, og fordi man var saa vant til ham, lod enhver ham gaa, og ingen kerede sig efter ham«1). Raaheden iblandt Soldaterne giver sig tilkende i føl­ gende gudsbespottelige Handlinger. „28. Marts 1690 stod en Korporal af det kurlandske Regiment, hvilken H. kgl. M. med Livet havde benaadet, udi den tydske S. Peders Kirke offentlig Skrifte. Aarsagen var denne, at bemeldte Korporal, som er født udi Danzig, sig til den onde Aand med sit eget Blod havde forskrevet og desforuden ham de Børn, som han avlede, tilsagt har.

Ny kirkehist. Saml. III, 225— 61.