KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Bodsprædikant.

341

medens Rasmus Byssing var dansk Sognepræst — chikanerede den første Hr. Rasmus ved at raabe saa højt, at hans Til­ hørere blev forstyrrede, og saaledes var der sikkert mange Skandaler1). En Bodsprædikant omtales i Oktober 1661 i en Beret­ ning fra den svenske Resident2):,, Jeg hører, at der er en ung Person, som efter endt Gudstjeneste i Kirkerne nogle Gange er traadt frem og har holdt en Prædiken, hvori han har formanet Staden til Bod og Bedring for dens Laster og især for dens Hoffærdighed. Han har ogsaa nylig i Kon­ gens Nærværelse efter endt Prædiken traadt frem paa Slottet og har undskyldt, at han som en uværdig Person optraadte paa et saa helligt Sted, men han blev ved Guds egen Ind­ skydelse dreven til at formane dem til Bod og Bedring; hvis man ej i Tide vilde omvende sig, skulde det inden kort Tid ske, at Kjøbenhavn, der nu kaldtes en Fristad, skulde blive kaldt en Blodstad“ . Denne selvkaldede Prædikant var en 32aarig theologisk Kandidat J e s p e r K ø n e c h e n , der allerede under Belej­ ringen havdø forsøgt at faa Borgerne og Studenterne til at nedlægge deres Vaaben, da Krig stred mod Kristendommen, ligesom han skrev Breve af samme Indhold til Karl Gustav. Paa den Tid var det blevet ham forbudt at bestige Prædike­ stolen, men 1660— 61 tog han flere Gange Ordet i Kirkerne, første Gang i S. Nikolaj Kirke, fordi han havde set nogle Folk „i overdaadige Klæder med Plumatzer“ . En anden Gang talte han en Mandag efter Syvslags-Prædiken i Hellig- aands Kirke om at vogte sig for Eder og Banden, og oftere talte han i andre K irker; to Gange havde han endog talt, medens Præsten stod paa Prædikestolen. Efter sin Tale til Kongen i Slotskirken synes han en Tid at være holdt fangen, men 1663 tog han Anledning af

1) Geh. Ark. Aflev. fra Just. Min, 14, 131. ®) Beckers Saml. I, 264— 65.