KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Prædikener,

339

man bedst forstod alle Livsforhold fra religiøst Synspunkt. Mange Emner, der nu synes fremmede for det opbyggelige Foredrag, kunde derfor bringes paa Bane i det uden Skade for Opbyggelsen. Uden Tvivl er f. E. mangen Gang den andægtige Taknemlighed, hvormed Altergæsterne nød Brødet og Vinen, bleven forhøjet ved Mindelsen om, at andensteds misforstodes og misbrugtes de hellige Naadegaver. Mangen Hentydning til bibelsk eller klassisk Literatur og Historie, som nu synes søgt og tilskrives Forfængelighed, kan være falden baade Præst og Tilhørere ganske naturlig; de dannede blandt Tilhørerne kendte kun disse to Tankeverdener, men var ogsaa tit bedre hjemme i dem end de fleste nu til Dags; selv Menigmand opfangede sikkert gærne, hvad der kunde falde af til ham fra en Lærdom, som alle saa op til med Ærbødighed, og mangen Hjærtet forædlende og Synskredsen udvidende Oldtidserindring er sikkert fra Prædikestolen bleven udbredt i vide Kredse. Overhovedet gjorde Kirken i stor Udstrækning den samme Tjeneste, som i vore Dage tilsigtes ydet af den historisk-kristelige Folkehøjskole'^). Det kan derfor ikke undre, at der i Prædikenerne ofte kom Hentydninger til Samtidens Forhold, hvilket i Enevæl­ dens Barndom let kunde komme Præsterne dyrt at staa. Hofpræsten Mathias Fos maatte saaledes 1662 rense sig for den Beskyldning, „at han baade i Byen og paa Prædike­ stolen skulde for dristelig have talt om Statssager og ladet slige Ord falde, som kunde desaffectionere kgl. Majestæts Undersaatter, og adskillige Personalia trakteret"2). . Da der 1679 gjordes Taksigelse i Kirkerne for Fred­ slutningen, kom Sognepræsten ved Helligaands Kirke, Mag. Esaias Fleischer i Ulejlighed, „fordi han som en passioneret Patriot gav i ovenmeldte Taksigelse hel tydelig sin og fleres Ufornøjelse tilkende over Krigens slette Udgang paa vor

l) Nordboernes Aandsliv III, 392, 398.

8) Zwergius, Det

sælandske Cleresi S. 549— 52. D. Saml. 2. R., V, 123. 22 *