KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Prædikener.

3 3 8

V. Religiøse Forhold. Fremmede Religionsbekendere.

Om Borgernes religiøse Liv er det vanskeligt at give nogen Underretning. At alle aabenlyst bekendte sig til den rene uforfalskede lutherske Lære, at Søndagen højtidelig­ holdtes ved Kirkegang, at den fornemste Læsning bestod i Andagtsbøger, det véd vi, men om Vanekristendom eller et virkeligt Liv i Gud var det overvejende, kan vi ikke ran­ sage; den Masse Andagtsbøger, der blev udgivne, maa dog tyde paa almindelig Trang. De pikante Titler, som mange af disse havde, tyder imidlertid paa en Tilbøjelighed til at tage det hellige humori­ stisk, ti det er ikke Enfoldighed alene, der fremkalder Titler som: Himmelvej, hvorledes et Barn udi 24 Timer lære kan at undgaa Helvede og indgaa i Himmelen, 1690; C. P. Hersløf, Tretten aandelige Politiforordninger, 1686; V. N. Holstebro, Catechismi Postebud eller Brevdrager, 1682; L. Sommer, Aandelig Frokost, 1671; Sjælens Apothek 1699; J. L. Aaskov, Catechismi Børns aaadelig Mælk og Tygge­ mad, 1679; K. S. Bang, Den søde og velsmagende Catechismi Brystmælk, 1681, osv. De Prædikensamlinger, der er bevarede, viser, at Guds Ord forkyndtes paa en Maade, der ikke vilde opbygge os. Nogle Prædikener var polemiske »g bestod i de heftigste Udfald mod Vranglærere, Kalvinister og Katholiker, andre bestod af en Sammenhobning af Skriftsteder med lærde Fortolkninger, eller var opfyldte med Citater af græske og romerske Forfattere, ofte i Originalsproget, atter andre var fulde af uventede og søgte Udtryk og Vendinger med Sam­ menstilling af Tanker og Billeder, der indbyrdes kua var i fjern Forbindelse. „D og“ , siger C. Rosenberg, „maa det fastholdes, at meget, som nu støder, dengang tvært imod fremmede Prædikenens opbyggelige Virkning. Det laa i Tidens Aandstilstand, at