KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

2 2 Frederikholms Ivanal. Nyhavn. E fte ra t Volden 1667 v ar forlænget fra Løngangsstræde til nuv. L angeb ro, blev Stranden imellem den ny Vold og Slotsholmen efterhaanden opfyldt, og der blev allerede dette A ar u d sted t Skøde paa en G rund u d til den G ade, der nu hedder Frederiksholm s Kanal, skønt den da ikke v ar til uden paa K o rtet. Denne Kanal, ved hvilken Slotsholmen fik sin nuvæ rende Form , blev først udg rav et 1681, hvilket b erettes af Mag. Henrik Gerner i et B rev af 30. M aj1). Han fortæ ller, at der daglig arbejdedes p aa dens Udgravning af Soldater, der laa i L ejr udenfor V esterpo rt, sam tidig med at den gamle Havn blev ren set, hvilket gav sto r Stank i Byen, som kunde foraarsage Sygdom. I M udderet og i Jorden fandt man mange nyfødte Børns Lig, saa der gik Forbøn i K irken for, at Gud vilde aabenbare de skyldige, hvilket ogsaa opfyldtes med Hensyn til en Goldamme hos V igant (der bode hvor nu Prinsens P alais e r ) , der blev saa b etaget af Form aningen i K irken, a t hun af sig selv bekendte, at hun paa et Sted havde nedsat to Børn. Ved denne Forlængelse fik den gamle K anal altsaa ny F o r­ bindelse med S trand en , om F o rb ed rin g e n , som vi h ar set, end ikke blev saa stor, som man havde tæ n k t sig. En anden K anal var N y h a v n , der allerede var p ro jek ­ te re t 1669, da U. F . Gyldenløve fik Skøde paa den Grund, hvor C harlottenbo rg staar. 28. Dec. 1670 fik Henrik B jelk e, K o rt Adelaer og Oberst Niels Rosenkrantz kgl. Be­ faling om at overveje, hvorledes den kunde indhegnes paa begge S ider og ved Torvet og hvorledes Gaderne paa begge Sider af den kunde brolægges og vedligeholdes, da Kongen næste A ar vilde lade Havnen op til T orv et udføre. Dette skede dog ikke det Aar, ti 6. Sept. 1671 befalede Kongen, a t da han „udi tilkommende Sommer" vilde lade Kanalen ind skæ re, skulde de, der havde P lad ser ud til denne, lade disse indpæle inden 6 U g er, og endnu 20. Ju n i 1673 J) Bircherods Dagb. S. 207—08.