KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Usædelige Kvinder.

261

at ingen utugtige Huse blev holdte, men han skulde gøre sit Bedste, at baade de, der holdt dem, og de, der søgte derhen, kunde blive grebne og straffede efter Loven1). Det var ikke blot den egentlige Utugt, som Lovens Straf truede, men for enhver Overtrædelse af det sjette Bud blev der ikke alene straffet med „Kirkens Disciplin” , men ogsaa med Bøder. „Kirkens Disciplin“ var det aabenbare Skriftemaal, ved hvilket den Skyldige maatte staa indenfor Kirkedøren og i hele Menighedens Paahør modtage Præstens Irettesættelse og bekende sin Synd. Bøderne traf baade Mænd og Kvinder. Den Kvinde, der havde født et uægte Barn, maatte bøde 3 Rdl., medens Trolovede, der siden ind­ gik Ægteskab, slap med 1 Rdl. 12 Sk. tilsammen. Ilde stillet var den Kvinde, der ikke kunde udrede sine Lejer- maalsbøder, „formedelst Fattigdom, Nøgenhed, Sygdom og Elendighed4, ti hun blev fængslet og pisket. At mange virkelig levede i Elendighed, ses af Regnskabet for 1664, hvor en saadan Ulykkelig beskrives som „en nøgen Krøbling, og blev for Guds Skyld indtagen af Gaden, der hun laa, ellers at føde sit Barn under aaben Himmel“ . Fra 1668 foregik den Forandring i Straffen, at slige fattige Kvinder blev førte til Børnehuset, hvor de maatte afsone deres Brøde med Arbejde, men da Børnehuset ikke kunde tage mod alle af Mangel paa Plads, var der saaledes en stor Mængde, som slap, ti medens der før 1668 sædvan­ lig piskedes 30— 40 om Aaret, eller ialt i de seks Aar 1662— 67 194, kom der i de seksten Aar 1668— 84 (for 1671 er ingen Angivelse) i det hele kun 177 i Børnehuset. Man maa heraf ikke lade sig forlede til at antage, at Mo­ raliteten steg i disse Aar, men dels har Hensynet til Pladsen vel gjort, at man har set igennem Fingre med, at mange undveg, dels har Frygten for at komme der bevirket, at Fostermordenes Tal tog til. I 1668 berettes, at man det Aar fandt fem nyfødte Børn dels paa Gaderne og i Tugthus­

i) K. D. Y, 738; VI, 407, 460; VII, 10, 357.