KjøbenhavnHistori_5_1660-1699
Usædelige Kvinder.
260
ved Siden af Vognen, skulde forsvare hende for „deu slemme Kone Norske Anne“ . Pigen, der ledsagede hende, berettede, at hun selv var fæstet af Norske Anne for Kost og Løn1). Samme Norske Anne var, som det fremgaar heraf, en Rufferske, og Anne Eriksdatter en usædelig Kvinde, der var prisgiven almindelig Forfølgelse, naar det Lune paakom Pøbelen. I 1691 dømtes af to løsagtige Kvinder den ene til at sidde i Børnehuset i tre Aar og piskes tre Gange med Ris med otte Dages Mellemrum, den anden sattes i Børnehuset i et Aar. Et Par Ægtefolk, der havde holdt Bordel, blev dømt til Kagstrygning og Manden til Forvisning fra Byen og Provinsen inden 24 Timer, samt til at betale Processens Omkostninger og de to Kvinders Underholdning i Arrest huset2). At Byen fra Tid til anden var forsynet med mange saadanne Huse, ses af en kgl. Befaling af 14. April 1665 til Magistraten om at lade Stadens Vagtmester tilligemed Raadstuevagten flittig ransage „alle suspekte Huse, tagende derudaf alle letfærdige Kvindfolk, som der befindes, med hvilke I siden efter retmæssig Kendelse alvorligen har at forfare “ . Den 15. April 1668 befaledes Byfogden at lade alle utugtige Kvindespersoner, der ikke kunde give Bøder, føre til Spindehuset og der aftjene disse, og 11. Juli 1682 be falede Kongen: „Eftersom vi komme udi Erfaring, hvorledes paa en Del Steder adskillige løsagtige Kvindespersoner sig skal opholde, som udi Hor og andet ondt Levned meget forargerligen skal henleve og ikke for deres Brød ærligen vil tjene“ , skulde Stadens Vagtmester føre dem til Børnehuset, I 1691 paalagdes det Politimesteren at paase, at intet offentlig handledes imod Ærbarhed og Sikkerhed, og især
*) Raadstueprotokollen 16. Juli 1683.
*) Sammesteds 30. Juli
1691.
Made with FlippingBook