KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Urmagere.

1 84

Franskmænd, hvorfor Falsters Udtryk: „Tysk og Fransk, det kan jo hver Skærslip og Soldemager“ , ikke skal betegne, at selv simple Folk i Danmark forstod fremmede Sprog, men at det ikke var saa stor en Ære at kunne tale Tysk og Fransk, da denne Ære deltes med selv ringe Personer. En Filegranarbejder tog Borgerskab 18. Dec. 1691. Som Guldtrækkere tog Oktavius Holleman Borgerskab 20. Okt. 1690, Kristian Andreasen 13. Marts 1693. Det danske Pottemageri var næppe i Kurs, man søgte hollandske Varer; saaledes blev der i Dec. 1693 taget Bor­ gerskab af Hein Petersen Decher og Jan van Meurs. U r m a g e r e eller smaa Sejennagere var ogsaa frem­ mede; saaledes toges Borgerskab 1690 af Nikolaj Danielsen Wegener, 1691 af Poul Ludvig Steenfoigt, 1692 af Peter Leenhart og 1695 af Johan Merche; 1691 af Sejermager Jørgen Smidt og 1692 af stor Sejermager Hans Jørgen Son- tag, der var født i Elsas. Store Sejermagere var dem, der forfærdigede de store Stueure. Ikke alene Udlændinge, men ogsaa andre gjorde dog i disse Tider Indpas i Borgernes Næring. 1695 skriver Magistraten: „De fremmede og réformerede Soldater, Tøjhusfolk og kgl. Baadsfolk, hvoraf en stor Del er Ilaandværksfolk, betager Borgerskabet deres Næring og gør den saa knap, at det er kommet dertil, at mange Haand- værksmænd, som er Borgere, ej er gode for selv alene at leje, end sige eje et Hus, men findes vel 2, ja vel 3 Slags Haandværkere boende udi et Hus, ja vel ogsaa to af et Haandværk bor hos hinanden, saa og vel findes, at den ene Mester maa arbejde hos den anden for Svend for at kunne erhverve noget til sin Hustrus og Børns Underholdning**. De mange Klager over Tilbagegang, som foran er anførte, var sikkert begrundede, men man maa undre sig over, at Byens Folketal samtidig var i en saa stærk Tilvækst, at det blev fordoblet i 30 Aar. Ifølge de Beregninger, som Hr. Kontorchef M. Rubin har foretaget, med Iagttagelse af alle