KjøbenhavnHistori_5_1660-1699
Snedkere.
180
Tider end nærværende er Landmanden nyttige. Af Brænde vinsbrænderne afhænger adskillig smaa Næring, især med Kør at forsyne Staden med Mælk; da Foringen falder meget dyr, befrygtes, at en Pot Mælk, der nu kan haves for 2 ft siden vil koste 3 (9 eller mere. For Tiden kunde det hjælpe, om man som i forrige Tider brændte af Bygmalt. Hvis Brændevinsbrænderne blev afskaffede i Kjøbenhavn, vilde Følgen blive, at Indbyggerne i Jylland og andre Pro vinser fik Lejlighed til at fortsætte denne Næring, en stor Del Huse og Kældere vilde komme til at staa ledige til Skade for Husejerne, og Kongens Indtægter af Told og Konsumtion vilde forringes. Øltappernes Tal var ogsaa stort, ti 1689— 95 tog 107 saadanne Borgerskab, hvilket var 8 pCt. af deres Tal, der tog Borgerskab. H a a n d v æ r k s l a v e n e underkastedes en Del Forandringer i Henseende til deres gamle Sædvaner, hvilket siden vil blive omtalt, derimod var der næppe stor Forandring i deres Ar bejde. De nymodens Sager indførtes fra Udlandet og selv om danske Haandværkere søgte at efterligne disse, var deres Arbejde næppe meget søgt og det blev vistnok Indvandrede, der havde den største Søgning. Regeringen begunstigede dog undertiden de indfødte; da saaledes Kongens Blikmager Kasper Baumann fik Tilladelse 12. Nov. 1698 til at oprette en Møbelhandel, var det paa den Betingelse, at han bestilte Billedhugger- og Snedkerarbejdet hos Mestrene i Lavet. De Sager, han vilde handle med i en Bod paa Børsen eller paa Amagertorv, var: alle Slags Spejle og Spejlrammer, Skilderi rammer, Geridons, Borde, Stole, Lyse-Kroner, Arme og Plader, Sengesteder, Løjbænke, Skrivetøj, Kontorer1), Tabuletter, Krogstene, Spilleborde, Skænkekontorer, Bakker at sætte alle- haande Galanterier paa , smaa Smykkeskrin og andre større
*) Et Kontor var hvad vi senere kaldte en Sekretær.
Made with FlippingBook