KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

176

Brygger0.

hele Strækningen mellem nuv. Nørrebrogade og Ladegaards- aaen. Sten til Byens Forbrug kunde faas fra de 2 Tegl­ værker i Ny Hollænderby eller fra Arent Berntsens i Brøns­ høj ; maaske bestod endnu et hollandsk Teglværk ved Skovs­ hoved, der var oprettet 1650 1). De bedre Mursten blev dog forskrevne andensteds fra; flensborgske Sten fra Sundeved kendtes sikkert ogsaa fra denne Tid, men især forskrev man dem fra Holland; navnlig efter den store Ildebrand 1685 kom mange Ladninger med hollandske Mopper, ligeledes naar større Bygninger blev opførte, hvilket viser, hvor ringe de danske Sten maa have været. 1689 ansøgte Erik Lavridsen Dyrup om en Plads udenfor Nørreport, hvor han kunde brænde Sten til Kristianshavns Kirke, men det blev ikke bevilget, da Magistraten paaviste, hvor farlig en Teglovn saa nær ved Staden vilde være med sine tykke Mure og Grave, hvis der paakom et fjendtligt Angreb, ligesom det kunde befrygtes, at alt Ved og Tørv, der førtes til Byen, vilde blive opkøbt til Teglværket, hvis Plads var nær ved Landevejen 2). De mest velhavende Næringsdrivende var Br y g g e r n e , der 26. Marts 1687 fik deres Lavsartikler forøgede, ved hvilken Lejlighed 128 Gaarde godkendtes for dygtige Bryggergaarde, medens 12 blev nedlagte. De kunde ikke brygge hver Dag, men kun efter en viss Omgang, hvilken dog blev ophævet 1690 til stor Skade for Næringen, men igen indført 1723. A f brunt 01, der var det, der i Almindelighed bryggedes, var der 3 Slags af forskellig Godhed, men der bryggedes ogsaa 01 efter udenlandsk Maner, saasom Momme, Bryhan, Hvidtøl og deslige, men ogsaa disse Sorter maatte kun brygges i privilegerede Gaarde og ligesom det danske 01 under Tilsyn. Til at brygge det fremmede 01 skulde der dog haves kgl. Bevilling; saadanne udstædtes baade paa

*) Pers. Tidskr. 2 R. II, 262— 63.

2) K. D. V II, 292 med

Indlæg.