KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Manufaktur paa Guldhuset.

163

alle Skatter og Tynger; da Værkhuset paa Kristianshavn (Børnehuset) ikke endnu var i saa fuldkommen Stand, at det kunde yde det nødvendige til Militsen, begærede For­ læggerne at maatte forsyne et Regiment til Fods med Kjoler, Bukser og Strømper. 22. Sept. 1671 havde „Kommercekollegiet og Med- participanter“ faaet Privilegium paa et Vandtmageri, med Tilladelse til at forsyne Hæren, naar Børnehuset ikke kunde1), men dette havde ikke naat nogen Fuldkommenhed. Der­ imod fik K r i s t i a n W e r n e r fra Lybæk 5. Maj 1683 Privilegium paa at indrette et Uldmanufaktur i Kvæsthuset i Rigensgade paa St. Anna Kirkegaard, det saakaldte Guld­ hus, der havde Navn efter Guldmageren Burrhi, og paa Kongens Bekostning foretoges der mange Udvidelser af Byg­ ningen, der 8. Maj 1684 siges at være næsten færdig2) ; det ses, at det ogsaa blev indrettet til Silkemanufaktur. Da det hele var forsynet med alt Tilbehør, baade Farveri og Ka- landermølle, opfordrede Kongen sine Undersaatter til at tage Del i dette Foretagende, der var saa meget mere uden Risiko, som Kongen havde skænket Werner og hans Med- interessenter alle Bygningerne og Pladsen uden Vederlag3). Det gik ogsaa godt i nogen Tid, Kongen fandt saa stort Behag i Werners Klæde, at han forbød sine Undersaatter at vise sig ved Hoffet i andet Klæde, end det, der blev fabri­ keret i Landet. Fabrikken var oprindelig bestemt for groft Klæde til Hærens Forsyning4), og bestod indtil vore Dage som det militære Klædemanufaktur i Rigensgade. Ikke saa heldigt gik det med det S i l ke ma nu f ak tu r, der ogsaa indrettedes i Guldhuset. Dette oprettedes helt paa kgl. Bekostning, og til dets Beskyttelse blev det 31, Dec. 1680 forbudt at indføre Fløj el, Silke og Gyldenstykke. Da Kræmmerne ikke overholdt dette Forbud, blev det dem

l ) I . D. VI, 573—74.

2) Rentek. Kopibog.

3) K. D. VII,

110—11. 4) D. Sml. 2. R. IV, 225—26.

.11*