KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Salthandelen.

129

Provinserne, kunde Salthandelen betjenes af Kongens Skibe, hver paa omtrent 150 Læster, af hvilke de 3 kunde udredes om Foraaret og komme hjem om Høsten, men de andre 3 udredes om Vinteren og komme hjem om Foraaret, da det ikke kunde formodes, at et Skib kunde udrette mere end en Eejse om Aaret til Spanien. Fragterne maatte komme overens med andre udenlandske Fragter, da Varerne ellers blev for dyre. Til at hente Lyneborgersalt kunde bruges de Skibe, som sejlede mellem Island og Glykstad, men naar de udeblev for langt hen paa Aaret, skulde det kunne hentes af andre bekvemme Fartøjer eller komme over Lybek eller hvorfra man kunde faa det med mindst Bekostning. Det franske Salt kunde hentes af de Defensionsskibe, som Salthandlerne endnu havde, eller af andre bekvemme Skibe. Hvis det med Tiden skulde føje sig saaledes, at Danmark engang kunde faa saa mange Skibe, at de kunde besejle Spanien, haabede man, at Kongen vilde være saa naadig at befordre sine Undersaatters Negotie ved fornøden Konvoj, idet Hande­ len vilde indbringe saa meget i Told, at det ikke vilde falde Landet tungt at udrede saadan Konvoj. Der kom imidlertid intet Saltkompagni i Gang, og 12. Feb. 1680 satte en Forordning en vis Pris paa det Salt, som Defensionsskibene solgte; da disses Tal formodentlig var for lidet, blev der fremdeles givet fremmede Skibe Tilladelse til at indføre Salt. Den franske Gesandt, der havde Kundskab om Kongens Plan med at lade sine Krigsskibe hente Saltet og altsaa forbeholde sig selv Monopolet, beretter 1680 om Forbi’ugen af Salt og Prisen derpaa1): spansk og portugisisk, der havde en sortagtig Farve og brugtes til Indsaltning af Fisk og Kød, fransk Salt, der brugtes til Kød, der ikke skulde holde *) Beckers Saml. I, 442; H, 24, 98. Bircherods Dagb. S. 102. D. Sml. 2 R. III, 62; IV, 157— 58. C. Bruun, Curt Adelaer, S. 2 8 5 -9 0 . 9