KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Indkvarteringsfr ihed.

105

De nysnævnte 2 Punktet’, hvorved Borgerne sattes i Klasse med Adelen, havde en ganske anden Betydning, da de blev forkyndte første Gang 10. Avg. 1658, end da de fik deres egentlige Stadfæstelse 24. Juni 1661, efterat den Regeringsforandring var gennemført, ved hvilken Adelen fak­ tisk havde mistet sin Indflydelse. Det Punkt i Privilegierne, at Indbyggerne i Fredstid skulde være fri for al I n d k v a r t e r i n g , idet Udgifterne til den nødvendige Garnison skulde tages af Rigets almindelige Skatkammer, kunde ikke misforstaas. Den svenske Resident skriver ved 1661, at Privilegierne var satte paa Skruer, hvac! dette Punkt angaar1), men det var Borgerskabets Op­ fattelse, at de her var klare nok: „Stadens Fæstning, Garni­ son og Defension er ej alene for det ringe Borgerskabs Skyld, som her i Staden er boende og udi Fejdetid lige ved Soldatesqvet forsvarer Voldene, men langt mere til det hele Riges Konservation og Beskærmelse, eftersom Staden er Eders kgl. Majestæts og det kgl. Huses Residens, Rigens Regalier, Arsenal, Flaade og Proviant her forvares, mange Adel og Uadel udi Krigstid hidsøge med deres bedste og redeste Mobilier og Formue, hvorfor og Fæstningen er gjort vidtløftig udi Begreb og udfordrer derfor des større Garnison"3). Byrden med Indkvartering hørte dog ikke op med Kri­ gen. Allerede 30. April 1660, en Maaned før Fredstraktaten blev afsluttet, skriver Magistraten til Rigsraadet, „at eftersom Borgerskabet nu udi 3 Aar kontinuerlig stor Inkvartering, Vagthold, Voldarbejde og anden Besværing har udstaaet, og hvis (hvad) de til Husholdning behøvede, udi stor „Dyrke“ (Dyrhed) af fremmede har maattet købe, de fleste derhos været næringsløse og mistet deres Formue til Lands og Vands, saa at største Parten derover er kommen i Armod og ej kan underholde sig selv med Hustru og Børn, og endog at dem nogle Gange er gjort Fortrøstning og Tilsagn,

!) Beckers Saml. I, 254. ») K. D. I, 724.