KjøbenhavnHistori_2_Reformation

F redsforhandlinger.

362

Andel indfødte Svenske sig her under Regimenterne skal be- finde, som vorder betrot ud paa Forvagterne, iligemaade at en Del indfødte Svenske vorder af Fængsel udtaget hemmelig og understukket, saa og at tvende af de samme for faa Dage siden ved RakkerensPort er igen til Fjenden overløbne.“ Det er naturligt, at det ikke kunde undgaas, at ogsaa Folk fra Byen løb over til Svenskerne. Deres Navne blev skrevne paa Blikplader eller Papir og opslaaede paa Vippen eller Galgen paa Amagertorv. Men paa den anden Side vovede mange sig ud paa Spejden lige til Fjendens Lejr, ligesom mange Bønder „havde smaa lette Baade. hvilke de drog op paa Landet udi Moserne og om Natten drog dem ud i Stranden og derpaa førte Karle, som spejdede for os i Byen, baade frem og tilbage og førte ind til Majestæten mangt et vildt Dyr, Hjort og Hind og Hare, som fra Landet og tro Undersaatter blev tilstillet Majestæten-4. I December var Fredsunderhandlinger begyndte paany, men til liden Tilfredsstillelse for de 2 Konger. Frederik III. haabede efter Sejren i Fyn at kunne faa Skaane igen, men England og Holland vilde ikke mere taale, at 1 Magt var i Besiddelse af begge Kyster af Øresund og Karl Gustav vilde de ikke overdrage det mindste af Norge. Han var ogsaa ifærd med aldeles at afbryde Underhandlingerne, da han døde Natten mellem 12 . og 13. Februar 1660. 1. Marts blev der Vaabenstilstand, efterat der igen var begyndt Fredsunderhandlinger, men midt i Maaneden lagde den svenske Flaade sig igen udenfor Byen, som Wallensbeck klager 8 . April:

„Han ligget haver nu paa ny tre Ugers Tid omkring vor By og snappet boit hver Baad og Barn, ja vore Fiskers Sildegarn."

Der var nu dog Udsigt til Fred efter Karl Gustavs Død, men Betingelserne for denne stillede sig derfor lige