KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Svenskere paa Amager.

326

Berettelse. Majestæten optog samme Aktion i stor Naader men i langt større, der han om Morgenen selv rekognoscerede Fjendens ganske Magt at have været paa et Musketskud nær Yaagen og ved den alene blev tilbageholdt. Siden den Tid blev Lassen bunden, dog med en Hjærtens god Vilje,, ikke aleneste til den, men endog det hele Distrikt fra Toldboden forbi Bryggerset og indtil Bolværket ved Dron­ ningens liave (altsaa hele Havnen) den hele, ja paafølgende Vinter at lade ise". Denne Isning viste sig frugtbringende ved Stormen, „ti han havde der iblandt andet trende Vaager, som hver tredie Dag omveksledes at ises, saa hver Nat var en aaben Vaage, en med temlig stærk Is og den tredie saa stærk, at den mod Aften derefter kunde tjene at ise s".1) 10. Jan. fik alle Beboerne paa Amager Befaling om begive sig ind i Byen og forblive der, saa længe Frosten varede, at de ikke skulde komme Fjenden under Hænder. 17. Jan. „kom 10 Tropper (Afdelinger) over Kalveb til Amager, de gik ind digt under Stykkerne for Kristians- havn for Enden af Stenbroen; de skermydsede med voi^ Ryttere udenfor Broen under Stykkerne, da stillede vore et Stykke saa langt, at de med det ene Stykke skød 5 Svenske fra Hesten, da blev Benet skudt af Palsgreven af Homburg, og ved 20 Ryttere skudt. Da saa je g , hvor General Fuchs satte iblandt dem med de store Stykker", fortæller Hjørring. Den omtalte Palsgreve var en halv Snes Aar senere i Besøg i Kjøbenhavn og red omkring med General Schack forat se de Steder, hvor han havde færdedes som Fjende. Han ud­ mærkede sig siden i Slaget ved Fehrbellin 1675. 2) 21. Jan. kom en Gesandt fra Brandenburg, der Kongens Gæst til Middag og agede til Slottet i Kongens Karm, og for første Gang under Belejringen blev der slaaet

') Danske Saml. IV 318— 19.

2) Schiern i Hist. Tidskr. 3 R,

I 114 fig.