KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Svenskernes forladte Værker.

3 16

lægges, at de intet havde at hjælpe sig med, uden det' ringe Brød, Præsten engang hver Dag samlede hos godt Folk‘\ Det var underligt, at hvad der sparedes fra Fjenden, dog skulde ødelægges af vore egne, og man kunde i alle Fald indvende, at selv om Tømret skulde bruges, kunde Murene dog være blevet staaende. „Her fra denne Dag og saa fortan, er meste Idræt af Soldater og gemen Pøbel at indbære Stene fra den ny nedbrudte Kirke (udenfor Nørreport), Huse og Vartov uden Portene, og solgte de, hvo der vilde købe, at mangen Mand købte sig stort Forraad til at bygge med. Havde de betænkt sig, som købte, hvor vore Hjærter, som dem mistede, værkede, vi saa saadant med vore Øjne og forhvervede det hos Generalen, at det blev forbudt, vi havde vel beholdt selv noget, som for Kronen og Byen havde lidt Skade nok. Soldaten havde sit Kvarter, Borgerne maatte rigtig udbetale ham, men derimod maatte Borgerne baade holde Vagt og gaa at vække i Gravene, saa meste Tynge hængte dog paa de fattige Borgere, som endda vilde have sin Samvittighed fri“ . Det er rimeligt, at mange, nu da^Fjenden var borte, gjorde Udflugter udenfor Voldene. „Den 18. Nov. gik vi ud at se 2 store Kuler straks uden Porten (Vesterport), hvor et Udfald skede, hvilke med døde svenske Kroppe var ganske opfyldte, at Hovedpander, Ben og Hænder var slet bare uden Jord, et ynkeligt Syn!“ og under 29. Nov. for­ tæller Wallensbeck: „Prinsen udgik at spadsere og sig noget recreere,

se den svenske slunken Tarm, som vor Dronnings Urter stode, se nedfrossen under Fode. Fjendens blaa og blodig Barm“.

Allerede 4. Nov. havde Kongen befalet sin Ingeniør Gotfred Hofman at aftegne Svenskernes forladte Stillinger, hvilken Tegning endnu er til i Kobberstik.