KjøbenhavnHistori_2_Reformation

2 8 4

Fæstningsværkernes elendige Tilstand.

Plage, ikke ved Blodsot eller andet farligt Tilfald i Guds Vrede, men nu gaar de til den ene med den anden ulastede, usagte, upaamindede, men ret af fri Vilje og sønderknust Hjærtens Ydmyghed og lagde det af, at man ikke saa nogen med en nibbet Hue eller slemt Halsklæde i denne Belejrings Tid indtil nu dette Aar 1660, at alle enfoldige, som tilforn har kendt Kjøbenhavn, undrer sigr de saa længe holder sig fra gammel Vane. Ti om de udi Pesttid noget har ladet falde med sligt Hoffærdigheds Tegn, saa har det dog baade været lidt og varet stakket, førend de dem igen har op­ taget. Gud regere og bevare, det skal ikke optages alt for tidlig, værre og slemmere end tilforn, men da maa vi spaa os det, os ilde vil smage“ . Saaledes moraliserer den skik­ kelige Anders Hjørring. Samme Dag, 10. Avg., udstædtes ogsaa Befaling om at stikke Forstæderne i Brand, for saa vidt som Husene ikke var nedbrudte. Da Fjenden næste Dag kom foran Staden, saa han de brændende Forstæde'r, der var det første Tegn paa, at Staden vilde værge sig for Alvor. Men var dette muligt? Indbyggerne var, som omtalt, ikke forsynede med Levneds­ midler. Allerede 9. Avg. havde Kongen ladet Kvæget, der græssede paa den Kongen tilhørende Islemark, inddrive, og Byens Kvæg var ogsaa bragt i Sikkerhed, men iøvrigt var det for Kjøbenhavn i den Retning den uheldigste Tid lige før Høsten. Markerne til Byen og omkring Utterslev, Lade- gaarden, Valby og Gamle Vartov bugnede af Sæd, men der var intet i Hus og det blev fortæret af Fjendens Heste. Dernæst var Befæstningen i den elendigste Tilstand. Imellem Kastellet og Volden var en aaben Plads paa 200 Alen, gennem hvilken Fjenden i Eskadroner kunde have redet ind uden Hinder, og der var vel gjort Begyndelse til Grave, men Vandet i dem var ikke et Kvarter dybt. Den oven­ nævnte Jens Lassen fik der opstillet nogle hundrede Arbejds­ vogne og lod i de nærmeste Dage her nedramme 3 Rader tykke jernbeslaaede Egepæle, som saa blev beslaaede med