KjøbenhavnHistori_2_Reformation
Tøjhusets Brand 1647.
263
studerede kun paa at drive Kongen af Landet, saa vilde den vsere sine egne Herrer, ligeson ' Sverig og Holland, saaledes gik Rygtet her blandt Borgerne. Herfor blev han siden relegeret fra Universitetet, da han ikke vilde navngive nogen Borger, der havde talt saaledes1). 10. Juli beskikkedes en særlig Raadstueskriver, hvad der nu kaldes Kontorchef under Magistraten2). Endnu i April 1646 var Nørreport, der paa Grund at Krigsudsigterne var bleveni lukket 7. Juni forrige Aar, ikke aaben for Færdselen, da Magistraten havde lovet først at gøre Udenværket ved Ravnsborg i Stand. Dette blev dog nu udsat, imod at man forlængede den gamle Nørrevold saa ledes, at Rosenborg kom indenfor Yolden3). 20. Dec. 1646 stod en Islænder, der 18— 20 Aar havde været i Barbariet og havde antaget den muhamedanske Religion, aabenbar Skrifte i Holmens Kirke og blev igen ind lemmet i den kristne K irke4). 12. Feb. 1647 brændte T ø j h u s e t paa Grund af en Ufor sigtighed, der opstod ved Forfærdigelse af en Granat, hvilken sprang og dræbte en halv Snes Personer. Kongen ilede straks til og kaldte Tøjmesteren Oberst Zernichow, der var sysselsat med at redde, ud. Han kom endelig „og faldt næsegrus ned paa Jorden og bad om Naade, ti han endnu ikke vidste, hvorfra Ilden var kommen. Kongen i Iver løb imod ham og vilde slaa, men Rigens Raad, som tilstede var, bad paa det underdanigste, Hans Majestæt ikke vilde sig ivre, man kunde ikke endnu vide, hvem derudi kunde være skyl dige. “ Ilden gjorde stor Skade paa Rustkamret, saa kun Kanonerne forneden blev reddede. „Kom Ild udi Arkeliet og i Fyrværkerne og andet saadant deri var, som straks opslog udi en" Hast, det ganske Hus antændte, saa ingen Mennesker muligt var at kunne læske.“ Branden varede
*) Ny D. Mag. YI 210—14. 2) Tredie Del S. 263. 3) Christian IV’s Breve 1645—48 S. 152. 4) K. D. V 790.
Made with FlippingBook