KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Prinsens Bryllup 1634.

252

midt i Vand, men dog drak Indbyggerne, mærkværdig nok, aldrig selv Vand1). Saameget mere nød man Vin, ved en­ hver Sammenkomst drak man omkaps, og det var især efter at Holstenerne og Sakserne var komne til Hoffet, at Sove­ kamre, Spisesale, Forværelser og Forhuse ligefrem flød der­ med; fra de fyrstelige Herrer til Drabanterne, der stod paa Vagt foran deres Døre, lod alle sig Vinen smage. Kongen foregik sine Gæster med Exemplet. Naar man saaledes paa Festdage allerede var godt forsynet, lod Kongen hente en stor Guldkande, som 2 Mænd næppe kunde bære, og sætte paa en Træskammel. Åf denne øste han nu Vinen ud i Guldbægere til de Gæster, han vilde vise en Hæder, og drak nu med dem; den polske Gesandt roses som den, der gjorde bedst Besked. De danske Kvinder syntes Ogier godt om; han roste deres blaa Øjne, blonde Haar, hvide Hudfarve og ranke Vækst. Naar de hilste en forbigaaende, bukkede eller nejede de ikke, men kyssede paa deres Haand eller bevægede Læberne en Smule. Paa Hovedet bar de sædvanlig en Fløjels Hue, omtrent af Form som en Halvmaane og naar de gik ud, tog de om sig en Kaabe, der ikke var meget forskellig fra Mændenes Kapper. F r a n s k e Mo d e r havde endnu ingen Indflydelse, dog saas Kongens Døtre og Hertuginden af Glyks- borg klædte efter disse, og da der var Cour hos den nygifte Prinsesse, var Adelsdamerne friserede paa fransk. Kongens Døtre var de eneste, der talte fransk, og da Ogier kom i Tale med dem ved en Ringridning paa Amagertorv, fandt han, at de talte det med en stor Færdighed og med en be­ hagelig Udtale. Hertuginden af Glyksborg maatte derimod tale til ham ved Tolk og var fuld af Spørgsmaal, om hun var klædt ret efter fransk Mode, om hendes Haar sad rigtigt, o m Halstørklædet var som det skulde være, om Farverne paa hendes Klædning faldt godt i Øjnene; den galante Fransk-

*) Jfr. Tredie Del S. 372. Fjerde Del S. 138.