KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Pest 1625.

245

Mester Hatnmelin1) sin Sjæl og Salighed for dette timelige Godses Skyld“. Derpaa klager Præsten over Studenternes Klædedragt2) og over, hvorledes man blev plaget af Stoddere og Tryglere, der var fordrevne fra andre Steder. „Husarrae, som burde Guds Almisse, de faa mindst deraf, men andre store, føre og stærke Tyve og Skandsække, de faar den.“ I et andet "Brev af 21. Juli fortæller Præsten, hvorledes han efter Kanslerens Befaling havde paamindet Magistraten om, at den næste Søndag skulde lade forbyde fra Prædike- stolene, „at man ikke saa ubarmhjertig, som er sket til des, skal udstøde sine arme syge Tjenere, men skikke dem i Pesthuset, naar de ikke véd andre Raad til dem“. Det ses, at Kansleren har sendt 30 Daler til Pesthuset og 20 til de Husarme, ligesom der var uddelt 150 Brød fra hans Gaard. Efter at have takket derfor giver Hr. Menelaus igen en sørgelig Skildring af den moralske Tilstand. „Endog det er i saadan en bedrøvelig Tid, ser man ingen Pestilenses Tegn hos vore Folk, men ny Noder og hoffærdig Klædedragt gaar i fuld Svang; høje Toppe med Rynker og Folder bag udi og Jærnbøjle; Hovedklæderne sættes paa Isng Manér som et Asenhoved; svære Skød paa Trøjerne, store, vide og rynkede Skørter; afsatte og snorede Sko med store Spygab og Silkevisker udi. Ak Gud for- harme sig herover! Fosterne af Moders Liv vidne, med andre store Lande- og Stad-Plager, at saadan Hofarts Stank mis­ hager Gud højligen. Man havde saa god en Forhaabning, at saadan Letfærdighed skulde blevet forbudt paa alle vore Prædikestole og i Skriftestolene, men her hørtes ikke et Ord derom.“ „Om Søndag, naar man skulde være i sin Kirke og bede Gud om Naade, Synders Forladelse og denne forfærde­ lige Strafs Afvendelse, da ager, rider og render vore Folk ad Skoven, hvor de drikke, danse og springe til den sorte

*) Djævelen.

2) Se Rørdams Univ. Hist. III 427.