KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Gadespektakler.

234

„Den 16. Nov. om Aftenen, der Klokken var .slagen 5 og 1 Kvarter til 6 , da kom jeg Kort Qvist gangende op ad S. Pedersstræde, og som jeg kom der, saa jeg Erik Islænder, Gabriel. Færø og Islev, hvilke tre fulgtes med hinanden og vilde gaa til Kommunitetet til Kost, hvilke der jeg saa, kendte jeg dem og løb til dem, at jeg kunde følge med dem til Kost. Og der vi kom tvært ud for S. Pedersstræde paa Nørregade, da kom der en Hovdreug gaaende op fra Nørre­ gade og havde med sig en anden, som var. ligesom en halv­ voksen Karl, og havde Drengen en Sølvdolk ved Siden, hvilken kaldes paa Islandsk en Pundart, men hvad de endnu havde, véd vi ikke. Og gik vi lidet for ham, da begyndte han at tale og sagde: Her kommer Peder Cauda og Peder Sardug gangende. Da vendte jeg Kort Qvist mig om og sagde til Drengen: Véd du, hvad du siger og gak du din Vej og lad os gaa vor Vej. Da vendte han sig. ned ad Nørregade og raabte: Lakej, Lakej og traadte ind til mig og drog sin Sølvdolk og stak til mig med den. Da svarede jeg ham : Jeg tror ikke, at du vil stikke mig. Da stak han en Gang eller to efter mig, og jeg sprang hver Gang til Siden, saa jeg ikke fik Skade, og alt mens dette skede, da stod de andre, som var med mig, stille. Da tænkte jeg: Førend du skal lade dig stikke' af ham i Livet, da vil du heller løbe til ham og se, om du kan faa fat paa Dolken med ham, ti du kan ikke synderlig skære dig i Hænderne paa ham (den). Da løb jeg ind til ham og fik ham fat med mine Hænder om hans Hænder, og holdt ham saa fast, at han ikke kunde stikke mig. Og som vi saa stod og droges med hinanden, da faldt vi begge til Jorden, thi det var skredt paa samme Sted, og der han saa faldt paa mig, da gik Gabriel Færø til og tog ham af mig. Og der jeg kom op, da løb jeg op ad S. Pedersstræde igjen og hen ad Lille Lavrids Bjørnsensstræde og saa ad Studiestræde, og der jeg kom til Bispens Hus og saa ned af Nørregade, da saa jeg, hvor de havde Gabriel og Erik Islænder fat, men da var der