KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Fredsmøder 1308 og 1309.

Bondeopstand 1313.

15

Staden ogsaa var t i l . dengang. F lere Klostre fik Staden ikke førend mod Slutningen af Katholicismen, hvilket tyder paa at den først mod den Tid eller efterat den var bleven Residensstad, som Købstad b etrag tet, h ar opnaat nogen større Betydning. Det var egenlig kun F rygten for, hvad den kunde blive, naar den kom i Kronens Eje, der frem­ kaldte Lybæks Had og gentagne Forsøg paa Ødelæggelse. Det ny Aarhundrede blev ikke roligere for Kjøbenhavn end det foregaaende. Under 1306 fortæ ller Ilvitfeld efterat have om talt Normændenes Angreb p aa Taarnborg ved Korsør: „Samme Aar forsøgte de Norske deres Lykke for Kjøbenhavn, men bleve tilbageslagne og tinge ingen Landgang. “ Herom har andre K ilder intet, saa Hvitfelds Fortæ lling maa staa ved sit Værd. Den langvarige Krig med Norge nærmede sig dog sin Ende; 29. Avgust 1308 sluttedes F r e d s p r æ l i m i n a r i e r n e i Kjøbenhavn og næste Sommer 1309 den egenlige F red ved Breve, udfærdigede af begge de stridende Konger 1. og 17. Juli, ogsaa i Kjøbenhavn, ved hvilken Lejlighed en Mængde norske Stormænd var tilstede; hvem de danske var, vides ikke. 3 Dage efter udstædtes ogsaa her Fuldmagt, i Kong E riks og den svenske Kong Birgers Nærværelse, fra den norske Hertug Magnus (senere Kong Magnus Smek) til Bi­ skoppen af Viborg, P rovst Johannes i Odense og den danske Adelsmand Ingvar H jort til paa hans Vegne at fæste den norske Kong Haakons D atter Ingeborg. Den norske Kong Haakon opholdt sig ogsaa her i længre Tid *). 1313 nærmede Krigen sig a tte r til Kjøbenhavn, ti i dette Aar afbrændte en af de nordtydske Stæder udrustet Flaade Helsingør, Amager og Skanør, og samme Aar har en B o n d e o p s t a n d hæ rjet Sæland, idet gamle Krøniker fortæ ller : „Kongen lod mange Bønder hænge ved Kjøbenhavn 2) “.

J) P. A. Munch: det norske Folks Historie. VI. 499—501, 508— 21, 541, 545. 2) S. R. D. I. 190. II. 176, VI. 222, 520.