KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Dronningens Have.

395

førend der udstædtes Skøder paa Grunde ved dem. Kongen befalede 1647 Magistraten at gøre Vejene udenfor Vesterport istand, „saa at man om Høsten der kan komme fort“ , og mener, at det var bedst at fortinge dette Arbejde med en og samme Mand1). De af Kongen saaledes bortsolgte Jorder gik til Rosenaaen og ikke ud over denne, hvilket viser, at denne var Kalvehavens Grænse2). Udenfor denne laa der paa Byens Grund førend 1658 næppe andet end Mikkel Vibes Kro og en enkelt Vejrmølle, og de fleste Huse laa vistnok omkring ved den nuv. Frihedsstøtte, dog laa der ogsaa nogle længer ude. Ved Enden af S. Jørgens Sø laa store Lysthaver, tilhørende fornemme Borgere. Nærmest indenfor Rosenaaen blev i Frederik I lfs Tid anlagt et Garveri. Nærmest ved Byen anlagde Frederik III’s Dronning, i den Del af Kalvehaven hvor Tivoli er, og langt længer ud, en Lysthave, D r o n n i n g e n s Ha v e , der ses paa Tegninger fra Belejringens Tid og selv paa Tegninger fra en senere Tid ses Spor af Damme og Lysthuse. Endnu 1657 blev der op­ ført en Bygning3). Forstæderne vedblev at være et lidet anset Kvarter af Byen, der var ingen Tilsyn og allehaande Skarnsfollc tyde- derud, især bode her mange Fuskere eller Folk, der gik Lavene i Næringen og her kunde unddrage sig Skatte­ pligten. 1640 fik Lensmanden og Magistraten Befaling, at eftersom ifølge en kgl. Forordning ingen Bonde maatte op­ holde sig i Kjøbenhavn længer end til Kl. 1 2 , saa satte de sig i Forstæderne til Drik, hvorfor de Skyldige skulde paa­ gribes, sættes i Slottets Fængsel og tilbørlig straffes4). En af Grundene til, at Valby og Vigerslev, der hidtil havde hørt til Vor Frue Sogn, fik Hvidovre og ikke den ny Kirke udenfor Nørrepoi't til Sognekirke, var dén, at hindre dem i

*) K. D. V 290, 302. 2) Se Skøderne i 3 Bind af Diplomatariet. 3) K. D. V 407, 408, 418. 4) K. D. V 227—28.