KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kalvehaven.

394

straten en Jord uorden for Adelvejen, der her ogsaa kaldes Stenbroen *). I et Regnskab nævnes 1620 „det store Farverihus, som er opbygget ved Kalvehavens Dæmning*4, tilhørende Kongen. Da Peblingesøens Dæmning er Ladegaardsvejen mellem Søerne, er Kalvehavens Dæmning Gamle Kongevej sønden for S. Jørgens Sø. I sine senere Regeringsaar begyndte Kristian IV at bor sælge Grunde af Kalvehaven og det efter en viss Plan ved Anlæg af ny Yeje. 1634 fik Hans Mandixen en Jord imellem den ny Yej, Hans Majestæt naadigst Vil lade fundere, og den alfare Yej, som nu bruges, og langs ud med den Tværvej, som skal gaa fra den ny Vej og til den gamle Y e j2). Denne Grund kan genkendes og er væsenlig hvad der til for faa Aar siden hed Trommesalen. Man havde altsaa da i Sinde at lægge Vesterbrogade igennem og forene den med Gamle Kongevej ved den Tværvej, der siden kom til at blive en Del af Farimagsvej. Da endel Borgere havde mistet deres Haver paa Grund af Fæstningsværkernes Udvidelse, lige udenfor de gamle Grave, fik de (Jdlæg i K a l v e h a v e n 1649 og følgende Aar. A f de Skøder, som Kongen har udgivet derpaa, ses det, at de ny Gader da allerede var udlagte; Gamle Kongevej havde faaet Navn af Roskildegade, og hvad der siden hed Vesterbro hed Beltgade; samtidig med dens Anlæg blev den sikkert brolagt, hvoraf Navnet, ti selv Landeveje blev i hine Tider brolagte. Forbindelsesvejen mellem dem (Farimagsvej) kaldtes Amagergade. 1645 tillod Kongen nogle Grundejere at flytte deres Plankeværker ud til Vejen til Ladegaarden, hvad enten Kongen nu hermed mener Gamle Kongevej eller Farimagsvej, der fra Vesterbro vel var den nærmeste Vej til Ladegaardsvejen og saaledes allerede var anlagt i dette Aar, ti det er rimeligt, at de ny Veje allerede var færdige,

J) K. D. II 604.

2) K. D. III 189.