KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Forstæderne.

385

Lejerne desuden straffes, enten paa deres Gods efter, deres Formue eller paa Livet med Fængsel eller paa anden Maade efter Lejligheden. Da mange af Adelen ogsaa havde Ejendomme udenfor Byen og de ikke var saa meget til­ stede, at de selv kunde have Tilsyn, skulde Magistraten en Gang om Aaret kalde deres Husfolk for sig, undersøge deres Lejlighed og foreholde dem , at de skulde skikke sig tilbørlig og ikke maatte indtage noget løst Parti i deres H use1). Det er underligt med hin Tids Paabud, i hvilke der trues med strenge Straffe og som dog ikke overholdes. 1587 hedder det i et Kongebrev, „at ingen Tid mere Uskikkelig- hed, end nu er, har været udi samme Huse, saa at nu skal holdes derudi uden Besked unge og gamle Haandværksfolk og andre, bruges Køb og Salg, holdes andre Folk til Huse, hos dem udsælges der tydsk 01 og anden D rik , over det megen Løsagtighed og utilbørligt Levned der at bedrives til Guds store Fortørnelse og Menneskene til Forargelse44, hvor­ for Kongen gentog den gamle Befaling, at der i hvert Hus ikke maatte bo uden et Par gamle Folk, som havde et godt ærligt Rygte og ikke maatte tage nogen i Huset, ej heller skænke 01 eller anden Drik; Overtrædelse heraf skulde straffes med Forbrydelse af de Huse og Haver, hvor noget ulovligt foregik2). Ved Befalinger, udstædte af Regeringsraadet 1591 og 1592, indskærpes de ældre Forordninger og af den sidste ses det, at det paa den Tid endnu ikke var tilladt at have andre end en gammel Mand eller Kvinde i livert H us3). Alligevel trivedes her al Slags Uorden. 1601 omtales en Beværtningshave udenfor Østerport, hvor nogle Adelsmænd kom i Strid og fortsatte denne, da de sent om Aftenen vilde ride hjem, ved hvilken Lejlighed en af dem, David von der

') K. D. II 421—22. 2) K. D. II 430—31. 3) K. D. II 473—74, IV 705. 25