KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Forstæderne.

384

bygget udenfor Byen, til mærkelig Skade og Besværing, og mange fattige Folk, som ikke formaade at udgive stor Husleje, kunde ogsaa have stor Hjælp, hvis disse Huse og Boder maatte forblive ved Magt, og Kongen tillod derfor 16. Feb. 1576, at der nok maatte bo Folk her, men Yærterne skulde sige god for dem paa Raadhuset, at de ikke i nogen Maade vilde skikke og forholde sig utilbørlig, og deres Navne skulde indføres i Stadsbogen; kom der siden Klage over dem, skulde Husenes eller Bodernes Ejere staa til rette herfor. Det var dem ogsaa forbudt at tappe 01 til Salg, ligesom de skulde deltage i den borgerlige og Byens Tynge som de indenbys Beboere. Magistraten skulde holde gran­ givelig Opsigt med, at alting derude gik kristelig og ret til, og alvorlig holde over, at ingen Uskikkelighed brugtes eller øvedes her, saaledes som det tilforn var sk e t1). Nu hører man ikke Tale om Forstaden i nogle Aar, men et Kongebrev af 22. Sept. 1584 giver en uhyggelig Skildring af Livet derude. Kongen var kommen i Forfaring, hvorledes der uden al Forskel indtoges adskillige løse og let­ færdige Partier, uden at det blev ransaget, hvorfra de kom eller hvorledes deres Forhold var, hvorfor der fandtes mange utilbørlige Personer og i adskillige Maader tildrog sig megen utilbørlig Handel med Drukkenskab, Løsagtighed, Tyveri og Manddrab, hvorover Gud maatte fortørnes og Menneskene lide Forargelse og Skade; derfor bød Kongen at Værterne skulde møde med deres Husfolk for Magistraten, naar de blev tilsagte, og forpligte sig til, at disse skulde skikke sig æi’lig og tilbørlig i al Levned og Lejlighed og at de ikke vitterlig indtog eller herbergede løse og letfærdige Folk. Hvis det herefter befandtes, at der bode Folk, der ikke var angivne for Borgmestere og Raad og for hvem der ikke var gjort slig Forpligtelse, skulde Ejerne af Husene og Boderne bøde 20 Mrk. til Kongen og lige saa meget til Byen og

*) K. D. I 460—61.