KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Raadhuaet.

363

Gammeltorv have et pynteligere Udseende, idet Kongen ved samme Lejlighed paabød, at Brønden skiilde flyttes til et belejligere Sted midt paa Pladsen, „saa at Alting maa og kan blive skikket og lavet udi en god Ordning Byen og den ganske Gemen til en Prydelse og endelig ikke til en ringe Genet og Fordel. “ Da Kongen nok kunde tænke, at Byen ikke kunde bære denne Bekostning med sin sædvanlige Byskat, da skulde Borgerskabet, hver efter sin Evne og Formue, taxeres til at udgive en Skat af 5000 Rdl., hvortil Ud­ giften omtrent vilde beløbe sig. 6 Borgere skulde senere tilforordnes at være tilstede, naar der skulde aflægges Regn­ skab for Pengenes Anvendelse, forat mgen „uden billig given Aarsag formedelst samme Kontribution og udgivne Penge skulde komme udi nogen Suspition eller Fordagt“ (Mis­ tanke). Det gjorte Overslag var imidlertid for lidet. 10. April 1608x) befalede Kongen, da der endnu behøvedes en anselig Sum Penge saavel til Befæstningen som til Bygningen paa Raad­ huset og Posten paa Gammeltorv, at der skulde udskrives en ny Skat paa 5000 Rdl., saaledes at der skulde udtages 2 Mænd af hvert Kvarter, der skulde taxere Borgerskabet, Magistraten iberegnet, ligesom alle andre, saavel Gejstlige som Verdslige, der ejede Huse i Staden, samt Fremmede og Udlændinge, der Aar ud og Aar ind brugte deres Haand- tering. Ej heller denne Skat slog til, ti 18. Avg. 1609 2) udstædte Magistraten et Gældsbrev til Kongen paa 1000 Rdl., som han havde forstrakt Byen med til Arbejdet paa ,,Raad­ huset, Vandposten, Skanser, Grøfter, Dæmninger, Broer, Veje og anden adskillig Bygning inden og uden Bys,“ der ikke kunde fuldfærdiges med de Skatter, som var udgivne dertil. Dette Laan, der kun var paa et Aar, er den eneste Hjælp, Kongen ydede til Indretningen af det ny Raadhus, hvilket altsaa med stor Uret har faaet Navn af Kristian den Fjerdes.

!) K. D. V 18.

a) K. D. I 579—80.

Made with