KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Ra adhuset.

362

kom i privat Eje, kom de paany ind under Byen og kom senere i Kristian V’s Tid til at yde Jordskyld til Byen if. Reskr. af 5. Nov. 1674, ifølge hvilket alle af private ejede Grunde udenfor Portene skulde yde Jordskyld til Staden, hvad enten de havde faaet Skøde af Kongen eller var bortfæstede af Byen. Kommunens vigtigste Ejendom indenfor Portene var R a a d h u s e t , der adskilte Gammeltorv fra nuv. Nytorv, saaledes at Springvandet laa lige for Hovedindgangen. Til dette Raadhus, der allerede laa her 1485, hørte hele den Grund, hvor Nytorv nu er, og her var bygget Boliger for Stadens Tjenere, foruden at her var Materialgaard og Stald- g a a rd 1). 1 Begyndelsen af det 17. Aarh. blev der fore­ taget store Forandringer med Raadhuset, saa dette og dets Omgivelser kunde blive en Prydelse for Staden, men i det hele forblev selve Raadhusets indre Indretning vistnok den samme som hidtil, hvilket ogsaa ses af, at de Trappesten, som Borg­ mester Hans Bogbinder lod lægge ved Indgangen 1505, endnu laa her 16702). Det var Kristian IV, der selv gav Stødet til denne For­ andring med Raadhuset og dets Omgivelser. „Eftersom vi forskrevne vor Købsted Kjøbenhavn som en af de fornemste Hovedsteder her udi Riget til en Ornat og Beprydelse og dens menige Borgere og Indvaanere til Gavn og Gode naadigst have betænkt og for raadeligt anset, at de Huse og Vaaninger, som staå sønden næst op til Raadhuset der sammesteds ind­ til alle tre Gader, aldeles udi Grunden blive nedbrudte og at Pladsen bliver ryddeliggj'ort, det gamle Torv dermed at forvide og rundt omkring Raadhuset at gøre udi et, saa- velsom og Raadhuset paa samme søndre Side igen at lade op- pudse og med sirlig Bygning at forfærdige, som det sig bør,“ saaledes lød Kongens Befaling til Magistraten 1 Dec. 16063). I Forbindelse med denne Oppudsning skulde ogsaa

1) Se Første Del S. 95—97. 2) Smstd S. 96. 3) K. D. V. 7—8.