KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Sæbesyderi.

327

det er Participanternes Bedste, at Sukkerhuset er solgt og Borgmestere og Raad i deres Dom reserverer benævnte Participanter enhver sin lovlige Prætension for hvis Fordring, nogen af dem kan have eller paa Mændenes Gærning at sige, er derpaa Ret afsagt, at Borgmestere og Raads Dom bør ved Magt at blive, dog at de >Penge, som Sukkerhuset er solgt for, bliver in Sequestro, indtil de interesserede og for­ drende deres Prætensioner med Retten udført have, hvilket inden 6 Ugers Forløb efter denne Doms Dato bør at ske.“ At Søren Lavridsens Enke virkelig fik Pengene, ses af en kgl. Skrivelse af 7. Avg. 1673 til Direktørerne for det Ostindiske Kompagni, at de Penge, som dette Kompagni skulde betale hende for Sukkerhuset, skulde udbetales til Gehejme- raad Generalkrigskommissær Otto Povisk; Søren Lavridsen er saaledes bleven Kongen 3869 Rdl. skyldig paa sine Regn­ skaber som Krigskommissær, hvilket ses af en Kvittering fra Otto Povisk af 5. Decb. 1673 til Direktørerne for Ostindisk Kompagni; af denne ses det ogsaa, at nævnte Direktion havde købt Sukkerhuset af Kort Adelaer; det solgte det først 1697, men i Begyndelsen af forrige Aarhundrede opliørte man med Raffinaderiet, indtil dette igen oprettedes her 1776 af det guineiske Kompagni1). Selv et Foretagende som et S æ b e s y d e r i kunde ikke faa Fremgang. 21. Feb. 1620 fik Hans Røper Eneret i 10 Aar paa at syde og forfærdige saa megen god og ren Sæbe, i alle Maader saa god som den hollandske grønne Sæbe, som han kunde forsyne Kjøbenhavn, Køge, Helsingør, Aarhus og Aalborg med. Han skulde sælge Pundet for 4 Sk. i Sæland, men for 472 Sk. i de jydske Byer og ikke dyrere uden Kongens Tilladelse, og skulde hvert Aar _forsyne hver Købstad med hvad den behøvede og give 50 Daler aarlig i Rentekamret forsin Bevilling. Af et Kongebrev af 15. Avg. 1621 ses det, at der var indkommet adskillige Besværinger og

') Disse Oplysninger findes iblandt Ejendommens Papirer.