KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Haandværk.

308

begærer at komme udi noget Lav, udi saa Maade at mange besværes med 20 eller 30 Daler at give, før han kan vinde L avet, mest af den Aarsag, at de andre Lavsbrødre ikke gærne lide der andre, som kunne noget godt, men med slig Skattelse understaa sig dem at fortrænge, hvorover her udi Riget nu befinder sig stor Brøst for godt Haandværksfolk, “ derfor indskærpede Kongen nu den Bestemmelse i Recessen, at ingen maatte give mere end en Gylden i Lavet. 13. Marts 1600 bød Kongen Magistraten at kalde Older mændene og Bisidderne op paa Raadhuset med Laysskraaerne, hvilke de skulde gennemse og derpaa lade optegne enhver Lavsskraa paa ny, saaledes som det kunde være den menige Mand gavnligt, saa den fordærvelige Besværing med Be­ skatning af enhver, der vilde i Lavet, den unyttige Drik, der ofte foregik, Lavsbrødrene selv til Fordærvelse, kunde af­ skaffes; ligeledes skulde Magistraten afskaffe det efter vor Opfattelse særdeles gavnlige Værneting, som hvert Lav var for sine Medlemmer, idet alle mindre Forseelser mod hin­ anden indbyrdes blev forligte ved Oldermandens og Stols- brødrenes Kendelse; saadanne Sager skulde herefter føres for Bytinget paa Grund af Tabet af de Bøder, der ellers vilde tilfalde Kongen og Byen. Lavene havde imidlertid Midler til paa anden Maade at virke hæmmende. „Vi komme naadigst udi Forfaring,“ siger Kristian IV’s Reskript af 19. Juni 1613, „om den store Uskikke- lighed og Modvillighed her udi Riget med Haandværksfolk og andre om Skraaer og Lavsret sig begiver, idet de paa det højeste besvære vore Undersaatter med hvis de hos dem skulde lade gøre og forarbejde, og ellers deres Varer dem over sætter, saa de ikke for en billig Værd det, de skulde købe og til sig forhandle, kunde bekomme, hvortil deres Skraaer og Lavsret dem Anledning giver, efterdi enhver her i Riget sin Næring og Haandværk ubehindret ikke maa bruge, med mindre de først har vundet Lavet.t: Derfor afskaffede Kongen alle Skraaer og al Lavsret over hele Danmark, og