KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Fastelavn. Majfest. Beværtningshaver.

305

Det ses ovenfor, at Ilaandværkssvende benyttede sig af Fastelavnsgilderne i Danske Kompagni til at' skaffe sig en Drik 01 fra de mere velstaaende. Om Smedesvende bestemmes det 1554, at de skulde yde Betalingen for Fastelavns Drik inden første Søndag i Fasten, og at den, der blev kejst til Majgreve og ikke vilde eller kastede Kransen, skulde bøde 1 Td. 01 og 4 Sk. i Bøssen. De skulde dog have Tilladelse af Magistraten og Byfogden til at danse om Fastelavn eller føre Maj i By om Somren. De havde om Fastelavn en sær- égen Sværddans, ti det hedder, at den, der slap Haandfanget paa Sværdet, skulde bøde en Fjerding 01, og slap nogen Odden eller faldt over et Sværd, skulde han bøde 1 Sk., men tabte han sin Hue, en Hvid1). Skuespil kendte man ikke endnu i denne Periode, uden de oftest latinske Komedier, som Disciplene i Latinskolen ved enkelte Lejligheder spillede, men naar der var Fester i Kongehuset, var hele Byen som Deltager, og da var der nok at se baade af Processionel’, Dystrenden og andet Ridderspil, foruden Tumlen i Gaderne af de mange Fremmede. Det maa ogsaa her bemærkes, at en Sal paa Raadhuset lied „Komediantsalen“. Etatsraad Johan Monrad fortæller i sin Biografi2) som Minde fra sin Skoletid, der faldt mellem 1650 og 1656, om den Glæde Kjøbenhavnerne havde af Haverne udenfor Byen: „Min Barndoms fornøjeligste Tider i min Skolegang var om Somren i de dejlige Haver udenfor Byen, i den Forstad, som blev siden opbrændt ved Belejringen. Min Moder skikkede mig altid Penge, og jeg med mine andre Skolekammerater, men jeg dog mest alene, lod mig traktere i disse Haver med Faaremælk og anden Mælk, Smør og Brød eller anden Mad og Frugt efter Aarstiden i de smukke Lysthuse, som der var i den Have, som hed Stokholm, og de andre dernæst hos

1) K. D. II 303—5. a) Udg. af Dr. J. G. Burman Becker, S. 12—13. 20