KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Det danske Kompagni.

304

eller af de Lærde ved Universitetet, skulde Majgreven dog ikke yderligere besværes, men Omkostningerne skulde udredes af Lavets Penge. Brødrene blev i hine Tider, da der ingen Løgter var paa Gaderne, hentede af Drenge (Karle) med Løgter, der skulde yente paa deres Husbonde i Stegerset og der have Ild og dansk 01 til Skællighed. Kvinderne ledsagedes til Kompagniet af deres Tjenestepiger, men disse skulde straks gaa hjem igen. Brødrene skulde i øvrigt understøtte hinanden i paa- koinmende Tilfælde; naar saaledes nogen led ubodelig Skade af Ildebrand, Sø og Sand, skulde Brødrene komme ham til Hjælp, ligesom Selskabets Bøsse ogsaa kunde yde Under­ støttelse. Blev nogen Broder saa arm, at han nødtes til at tigge, og dette ikke af egen Forsømmelighed, var alle Brødrene ligefrem pligtige til at hjælpe hver efter sin Formue. Var en Broder eller Søster død, skulde alle Medlemmer efter Tilsigelse møde paa Kompagniet paa Begravelsesdagen førend Kl. 12 og i Procession gaa til den Dødes Hus og følge efter Kisten til Begravelsesstedet, „fordi det er den sidste Vel- gærning, man kan bevise sin Broder eller Søster udi denne Verden“. Kompagnihuset kunde lejes ud til Fester. En Borger, der ikke var Broder, skulde give 3, en udenbys uadelig Mand 5, en Adelsmand 20 Daler for Bryllup, og vilde nogen af Adel gøre andet Gæstebud, kostede det 10 Daler, men kun Adelsmænd maatte drage (tapetsere) Huset ved Bryllupper anderledes end det var gammel Sædvane1). Det er bekendt nok, hvor meget Kompagniet blev benyttet i den Retning, baade af Konger og Adelen. Hvad der er bekendt om offentlige Forlystelser udenfor Danske Kompagni er meget lidt. Hvert Lav havde følgelig sine Fester, og det er tilfældigt, at sligt kun sjælden omtales.

]) De 2 gamle Skraaer er aftrykte i K. D. VI 155—76.