KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kristianshavns Fremvækst.

251

dertil har der dog altid været Folk, som havde Lyst og Evne til at anvende noget. Det var dog ikke stort over 20 Personer, der fik Skøde paa de 60 Grunde før 1640, men da disse Grunde var saa store, kunde der alligevel i Løbet af en Snes Aar paa dem fremstaa ikke saa faa Huse. Samtidig lod Kongen, som omtalt, arbejde paa Opfyl­ dingen; saaledes befalede han 1624 Bønderne i Lenet og Universitetets Bønder at møde og hjælpe med, naar Høsten var forbi. 1627 fik Bønderne paa Amager lignende Paabud. 1635 bød Kongen derimod Lensmanden Niels Trolle al­ vorlig at tilholde dem, der havde ubebyggede Grunde, at de lod deres Grunde og Fortov opfylde, at Vandet paa Grund af deres Forsømmelse ikke gjorde deres Naboer Skade1). Det gik imidlertid langsomt nok med Bebyggelsen. 7. Juni 1639 befalede Kongen Niels Trolle, at hvis nogen efter hans Tilsigelse vægrede sig ved inden Aar og Dag at bebygge sin Grund, skulde Niels Trolle overdrage den til en anden og ellers ramme alle Midler, hvorved Byen med det forderligste kunde vorde bebygget, og nogle Dage efter fik Korfits Ulfeldt Befaling om at lade Byfogden i Kjøbenhavn ved Retten tiltale de Borgere eller deres Arvinger, der havde lovet at bygge efter den ældre Afridsning med deres egne Paategninger, som Niels Trolle skulde fremvise paa Tinge, og hvis de ikke gjorde det inden Aar og Dag, skulde Pladserne forundes andre, men hvis da Ingen vilde antage disse, skulde de første Ihændehavere eller deres Arvinger eller de, der havde købt Grunde, være forpligtede til at bygge, hvis de ikke vilde lide Tiltale med Udlæg i deres Bo for hvad Bygningen kunde koste. Dette har dog foi’- modenlig frugtet, og det gælder vel de senere bortskødede Grunde, naar lignende Paabud udstædtes 23. Dec. 1651 og 24. Nov. 16572).

l) K. D. 1 650. I I I 63. V 69. *) K. D. I 682. I I I 358— 59. V 217, 218, 416.