KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kristianshavns Fremvækst.

250

brev af 28. Okt. 1623 (hos Resen) siges, at Kongen i nogle Aar havde erfaret, at Kjøbenhavn og Kristianshavn ikke kunde holdes vedlige uden fremmed Hvede, Rug, Mel og Skibsbrød, „og det for det store Tilløb af Folk og Ind- vaanere, som til denne By dagligen sker“ , hvorfor han gav Tilladelse til fri Indførsel heraf. 26. Avg. 1624 x) udstædte Kongen Befaling til Kjøbe havns Magistrat, at den skulde tilholde de Borgere, der havde taget Pladser i Kristianshavn, straks at begynde at bygge eller ogsaa optage Dom over, om de ikke var pligtige at gøre dette, og samtidig befaledes 7 Adelsmænd straks at sætte Bygninger i Værk, da det skede Kongen sønderlig til Vilje. De 7 Adelsmænd var Breide Rantzou, men da han imidlertid var død, hans Arvinger, Hr. Anders Bilde, Hr. Jens Sparre, Falk Lykke, Sigvart Grubbe, Frederik Friis og Sigvart Bek, og deres Grunde kan for største Delen vises, ti Anders Bildes gik mellem Torvegade, Strandgade og Kongensgade, næst op til denne Jens Sparres og paa den anden Side af Sofiegade, der da gik helt igjennem, Rantzaus. Sigvart Grubbes var imellem Prinsensgade og Amagergade, Sigvart Beks var maaske den, som Joakim Bek 1641 fik Skøde paa, og var den store Grund mellem Kongens-, St. Anne-, Baadsmandsgade og Overgade. Frederik Frises kendes ikke, mem Falk Lykkes ses nedenfor S. 258 at være Børnehuset, der siges at skulle have tilhørt Kaj Lykke 2). Frederik Friis har formodenlig ikke kunnet forrnaa at faa nogen Grund op­ fyldt og har derfor ikke faaet Skøde. Det er mærkeligt at se saa mange Adelsmænd deltage i et saadant Foretagende, men Kristianshavns Anlæg var et patriotisk Foretagende, og 1) K. 1). V 68—69. 2) Det er nemlig vistnok en Forveksling, at det har været Kaj Lykkes Gaard, idet man alene har vidst, at den engang har tilhørt en af Navnet Lykke. Allerede inden Kaj Lykkes Fald ejede Kongen Gaarden, ti 3. Novbr. 1657 nævnea Kongens Tugthus her (K. D. III 473).