KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Handelsflaaden.

204

mod den ny Toldbod, saa her kun blev en smal Rende. Paa gamle Søkort omtales ikke Sejladsen gennem Kalve­ boderne, men det ses, at man altid maatte uden om Rævs- halen og havde Frue Kirketaarn og Dragør Skov som Sø­ mærker. Paa Østsiden af Rævshalen laa nogle Søtønder paa en Grund, der kaldes Kasmerknæ, der maaske ogsaa er Enden af Dragør R e v 1). A f de faa sikre Oplysninger, der kan give noget Ud­ bytte, frexngaar det, at Handelen paa Kjøbenhavn ad Sø­ vejen i første Halvdel af det 17. Aarhundrede var meget ubetydelig. A f en Opgivelse fra 1635 over Lastepenge af Skibe og Skuder, der hørte hjemme i Kjøbenhavn, ses det, at Stadens H a n d e l s f l a a d e i dette Aar var 21 Skibe, 9 Krejere, 3 Bojérter og 55 Skuder, ialt 88. A f Skibe var kun 2 paa 100 Læster, 1 paa 90, 1 paa 85, 2 paa 80, 1 paa 75, 4 paa 70, 3 paa 60, 1 paa 56, 1 paa 50, 1 paa 45, 2 paa 40, 1 paa 34, 1 paa 30. Krejerne havde 36— 16, Bojerterne 8, 16 og 26, Skuderne fra 32— 4, en havde 50 Læster. 1 alt med 7 Skuder og 2 Baade fra Hollænder­ byen paa Amager 2370 Læster. Skibe svarer altsaa til hvad vi kalder Skonntrter og Brigger, de mindre Fartøjer til Jagter og Slupper, men ogsaa nu er der Jagter og Slupper af samme Størrelse som Skonnerter, saa det altsaa ikke er saa mærkeligt at finde Skuder paa 50 Læster. Forskellen laa da som nu i Bygningsmaaden. 1845 havde Kjøbenhavn 251 Skibe med 14449 Kommercelæster, altsaa 3 Gange saa mange Skibe og 6 Gange saa mange Kommercelæster, hvoraf ses, at Skibenes Størrelse 1635 i Gennemsnit kun var halv saa store som 1845. Sammenligningen med vore Dage viser følgelig Fremgangen langt stærkere, i det Kjøbenhavn 1877 havde 325 Sejlskibe og 118 Dampskibe. 1856 havde *) Se f. E. Wagener von Enckhusens Spiegel der Seefart 1615 Paa dette afbildes Kjøbenhavns Slot som i Anden Del S. 152 og Stevns kaldes Steden, som Minde om ældre Tid da det hed Stethium.