KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

203

S. Anne Bro.

boden ogsaa som Blokhus, naar det der hedder, at Havnen er befæstet med en Pram, et skønt Blokhus og en Skanse udenfor, saa at det ikke er muligt med Magt at komme derind1). Paa en Grundtegning ses, at der var nedrammet Pæle mellem Toldboden og Blokhuset. 1635 befalede Kongen Tolderen at lade opslaa en Plakat paa Toldboden, der angav, hvor man skulde lande, og forbød Uvedkommende at komme paa Toldboden2). Førend den ny Toldbod blev indrettet og de mange Inddæmninger og Befæstningsarbejder udførtes langs Stranden udenfor den gamle Østerport, var der her endnu den gamle Landgangsplads S. An n e Br o , der var saa bekendt, at alle Befæstningsarbejderne her og især Kastellet kaldtes den ny Bygning ved S. Anne Bro. Da Toldboden var indrettet, for­ svandt S. Anne Bro, og 1635 (se S. 190) var der ikke længer Tale om den, om der end var Landgangssted i Nær­ heden af, hvor den havde staaet. J. Lavridsen Volf omtaler den ogsaa i sin Bog 1654 som ikke tilværende. Den har nemlig sikkert været højere oppe i Land, end hvor der nu er Strand. 1661 fik Jørgen Ritzer Skøde paa en Grund mellem Ditmarskgade og Dronningens Kanal og Tilladelse til her at opføre S. Anne Bro, hvor Baade og andre smaa Far­ tøjer kunde lægge til og losse Sten fra hans Teglværk i Skaane til Forsyning for dem, der byggede ny Bygninger ved Østerport3). Det ses. at denne Grund har ligget i Nærheden af Kastellet, men Broen er næppe kommen til Udførelse paa Grund af Forandring i Planen for de ny Gader. Adgangen til Havnen var ikke le t, og dette var til Fordel for Byens Befæstning, ti, som Tilfældet er endnu, fort­ sætter Grunden langs Amagers Østkyst sig i en langstrakt Grund mod Nord, den saa kaldte Rævshale, der gik tæt ind

Langebro eller der omkring, hvor Havnen saaledes skulde sikres i Anledning af Krigen. Jfr. IC. D. V 285, 286. !) Suhms Sml. II 3, 69. 2) K. D. V 165. 3) K. D. III 537.