KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

60

Hospitalets Brændsel. Andre Indtægter.

den nævnte Mose i Ordrup Skov i Gentofte og Lundby, men kun paa et Aars Tid; ogsaa lier foinnanedes man til at lade Underskoven urørt. 1. Marts 1650 fik Hospitalet endelig en Tørvemose til Ejendom, nemlig Sø l l e r ø d Ly ng , som det skulde lade indhegne med Grøfter, at de til" stødende Lodsejeres Kvæg ikke skulde komme derind og lide Skade, og disse Lodsejere skulde tilmed have Afdrag i deres Kongetiende af Søllerød Sogn paa Grund af den Skade, de derved led paa deres Eng, saa længe Tørvemosen brugtes af Vartov.1) 1636 bevilgedes der Forstanderen for Betaling h Aar at faa udvist 50 Læs Ved af Skovene i Kjøbenhavns Len, hvilket 1649 forøgedes til 80 Læs. Dette var en stor Nemhed for Hospitalet, der fra 1561 havde haft Tilladelse til at købe sit nødtørftige Brænde i Skaane. 2) Ved Kristian IV’s Reces 1648 anden Bog 8. Kap. § 3 paalægges der de Borgere, der skænkede Vin ved Bryllupper, at give 20 Rdl. til det næste Hospital, i hvilken Anledning Kongen 29. Juli 1647 paalagde Underfogeden at indkræve disse saa kaldte „ Y i n s kænk s p e ng e “ , da dette var For­ standeren umuligt, dog skulde Underfogden ingen Løn derfor have af Hospitalet, men Bekostningen skulde udredes af den, „som sig fortræden og nachlæssig lader befinde“ med at udrede Pengene efter Recessens Lydelse. 3) Paa forskellige andre Maader kom Kongen i Forhold til Hospitalet, idet han undertiden paabød Optagelsen af Personer, der ikke ellers var blevne indlagte. Med Hensyu til Kongens Belæg gel s esret, da finde3 ingen Befalinger fra Kristian III eller Frederik II om Optagelse af Lemmer. Kristian IV derimod paabød ofte Optagelse af saadanne, saaledes skulde 1594 den fordums Borgmester Jakob Skriver X J indtages og nyde Underholdning som andre Hospitalslemmer; ' i) K. D. III 111, 264— 65, 328. Hofmans Fund. X 169, 172— 73. Hans Nielsens Fundationer Bl. 137. 2) K. D III, 172, 307— 08, IV 573. 3) Hans Nielsens Fundationer Bl. 92— 93. ,