KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Kalundborg, Ringsted og Nestved Senge.

59

Kongen glemte ej heller Hospitalet paa det ny Sted, og det synes at have været hans Plan at gøre det saa rigt, at det kunde modtage Lemmer fra hele Sæland; derfor lagde han alt det Gods, der hørte til Hospitalerne i Ka l und b o r g , R i ng s t e d og Ne s t v ed , til „Hospitalshuset udenfor vor Køb­ stad Kjøbenhavn, som nu kaldes Yartov1, paa den Betingelse, at dette skulde underholde 6 Personer fra Kalundborg, 4 fra Ringsted og 9 fra Nestved; Sengene skulde belægges af Lens­ manden, Provsten og Magistraten i en af de nævnte Byer, og Hospitalet skulde hente dem ved sine Bønder; men var nogen saa usel at han ikke kunde ages, skulde Yartov yde ham en Afgift, som han kunde nyde paa Stedet. Denne Gave var sikkert af stor Betydning, ti der er ingen Spørgs- maal om at Stiftelsen havde forbygget sig, men paa den anden Side skede der dog ikke stor Uret mod de ældre Hospitaler i disse Byer, idet der i Kalundborg hidtil kun havde været underholdt 5, i Nestved 8 Lemmer.1) 1632 skødede Mo g ens Pax Hospitalet 4 Bøndergaarde paa Tudsenæs, hvilke dog, ifølge Hr. Anders Hjørring, „ikke regnes Mogens Paxes Legatum, men kongelig Benaadning for sær Aarsag“ . 1632 bevilgede Kongen Forstanderen Mikkel Sørensen indtil videre frit Tø r v e s kær i „Iivalmose“ eller Hulemose, afsides fra Bag s værd , dog maatte han ikke understaa sig til at hugge i Underskoven, Hospitalets Mose var nemlig aldeles opskaaren. 1644 var denne ogsaa udgravet, og Forstanderen ansøgte derfor Kansleren om at maatte faa en Tørvelyng eller Mose i Or dr up Skov, kaldet Ordrup Lyng, da der ikke var saa megen Plads paa den gamle Lyng, at der kunde skæres Tørv derpaa, „og dersom de fattige skulde købe deres Yed og Ildebrand til Stedets Fornødenhed, da kunde Hospitalet ikke udstaa det med Penge eller blive ved Magt.“ Dette havde en kgl. Bevilling af 22. Maj 164-6 til Følge paa

*) Hofmans Fund. X 44—48.