KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Den franske Skole.

332

sig underholde, begærendes derfor, vi udi forskrevne hans godtnenende Forsæt ville komme ham med noget til Hjælp til Underholdning, da paa det forskrevne fransoske Skole saa vel her udi Riget, som udi andre Riger, Lande og Steder kunde komme udi Brug og samme Tungemaal læres af Ungdommen iblandt vore Undersaatter, dem til gode og Riget til bedste“ , bevilgede Kongen ham 28. Juli 1588 50 Daler aarlig til Underholdning og Husleje, derimod skulde han „være forpligtet bemeldte Skole saa at holde, at hans Flid og Ungdommens Forbedring, som han tager til Lære udi forskrevne fransoske Skole, kan fornemmes og Vi kunne spørge, at hvis (hvad) Vi, som forskrevet staar, har naadigst for den Skyld ham bevilget, ikke bliver foi’gæves“ . Aaret efter beskikkedes Ludvig Petters til • fransosk Skolemester hos Prinsesserne med 100 Daler aarlig Løn, 48 Daler i Maanedspenge, 12 Daler til Husleje foruden Hof­ klædning, hvormed formodenlig den tidligere Bevilling er gaaet in d1), og vi hører ikke mere Tale om hans Skole, der vel ogsaa er ophørt, men dog vidner om, hvorledes Smagen for det franske Sprog ligesom for franske Moder begyndte at trænge igennem. Hos Adelen havde man allerede be­ gyndt at sende sine Sønner til Frankrig for Sprogets Skyld, og Henrik Ranzau havde allerede 1570 en fransk Sproglærer til sine Sønner, ligesom der 1593 holdtes Forelæsning paa Universitetet over det franske Sprog af en Franskmand; den uadelige M. Chr. Mackabæus taler i et Brev af 1596 om at lade sine Sønner rejse forat lære Fransk2). Imidlertid var Kendskabet til det franske Sprog endnu ikke optaget som Tegn paa Dannelse, og i Ogiers Rejse­ beretning 1634 berettes, at han foruden Kongens Døtre kun traf 2 danske Damer, der talte fransk, og selv Hertug

x) K. D. II 433— 35. Af Grundtvigs Meddelels. fra Rentek. Ark. 1873—76 S. 203 ses, at han var i sidstnævnte Stilling til 1593. 2) Rørdam: Univ. Hist. II 311. III 390, Aktstykker dertil S. 422.