KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Den franske Skole.

331

som en af Kongens Kantorer1). Han døde imidlertid 7. April samme Aar og Hans Ma r i a g e r blev hans Eftermand som Degn eller Kantor, sandsynligvis ogsaa som Skolemester. 1591 fik denne Brev paa det første ledige Vikarie i Roskilde Domkirke istedenfor det, han havde haft i Aarhus2). Efter hans Død kom Iver Ravn 1617 og Johan Andreas Køhne 1643 3) , hvilke dog vistnok alene beklædte Stillingen som Klokker og Kantor, ti 1603 nævnes U l r i k T h e u b e r som tydsk Skolemester; han var gift med Kristoffer Koks Datter4), I Privilegierne for den tydske Kirke af 27. Marts 16415) hedder det, at naar den kunde blive formuende, skulde den lade bygge en tydsk Skole, hvori Ungdommen kunde lære at skrive og regne, saa og at synge tydske Psalmer, som baade kunde synges i Koret og bruges for L i g , saa Guds og Kirkens Tjeneste desto bedre derved kunde forfremmes. Allerede 1643 fik Skolen en grundmuret Bygning, hvilket berettes saaledes i Resens Iiaandskrift om Skolerne: „Aar 1643 er den tydske Skole ved Hans kgl. Majestæt Christiani Qvarti Kammersekretær Hr. Fredrik Gynter befordret til en grundmuret Bygning paa Nørregade ved den tydske Kirke, hvorudi da bode en Bager ved Navn Jokum Bluhm, men siden den tydske Kirkes Kantor. Til dens Bygning har Statholder Korfits Ulfeld, Kammersekretær Fredrik Gynter, Jokum Bøyesen, Doktor Sperling og Filip Borneman givet og foræret en god Summa Peuge“ . Skolen er altsaa samme Ejendom som den, der i Grundtaxterne betegnes som den tydske Kantors Gaard paa Nørregade, men denne brændte 1728 og Grunden udlagdes til S- Petri Kirkegaard. En f r a n s k Sk o l e oprettedes 1588 af L u d v i g P e t ­ t e r s fra Braband; „efterdi saadan Skole til des her udi Riget ikke har været brugelig, skal han deraf ikke kunne

•) K. D. II 349—50, 449— 50. 3) Meddel, fra Rsntek. Ark. 1872 S. 180, 1873— 76 S. 200. K. D. II 606. 4) K. D. IV 766. 5) K. D. III 215. 2) K. D. II 460.