KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Brandvæsen.

284

sig ved liden, og den, der udeblev, havde forbrudt sit Haandværk og sin Næring; men fik Ilden Overhaand, skulde alle Haandværkere og alle andre Borgere møde og hver af sin yderste Formue hjælpe til at slukke og dæmpe. Brønd- mestere og Vandkikkere skulde ogsaa møde for, om det var fornødent, at aabne de nærmeste Vandledninger. Uved­ kommende, saasom „Kvindfolk, Drenge eller andet saadant Gesinde“ , blev holdt borte af det væbnede Vagtmandskab, og det var forbudt fremmede og Udlændinge at forlade deres Opholdssted. De, den viste sig flittige ved Slukningen, skulde have Belønning, og hvis nogen kom til Skade, skulde han ikke alene helbredes paa Menighedens Bekostning, men endog belønnes, og kunde han i Fremtiden ikke fortjene sit Brød, forsørgedes han med fri Underholdning sin Livstid. Til Forebyggelse af Ildebrand befaledes der Rensning af Skorstene en Gang hvert Ilalvaar og flittigt Tilsyn med Ild og Lys, hvox-for Brandmestrene ved Juletid, ligesom det hidtil havde været sædvanligt, skulde gaa omkring hver i sit Kvarter og formane Folk til Forsigtighed. Skorstensfejerne skulde efter deres Instrux idelig lade sig høre og finde i Gader og Stræder, og der var en bestemt Taxt for deres Arbejde. Brandmestrene skulde have flittigt Tilsyn med dem, som holdt „Garkøkken“ *) og Gæsteri i Kældre eller paa andre utilbørlige Steder, hvor der ingen Skorstene fandtes. Der maatte ikke haves Skorstene udaf Kældre igennem Muren, ej heller i udbyggede Skur, men de skulde alle gaa gennem Taget. I Stalde og paa Lofter maatte kun bruges Løgter, Bagerovne skulde være af forsvarlig Grundmur og ved Maltkøller skulde altid staa en Tønde med Vand, ligeledes skulde Købmændene være forsigtige med Oplag af Hør, Hamp, Beg og Tjære. 1653 udkom denne Brandordning paa ny med det Tillæg, at hver B r a n d m e s t e r skulde have en Und e r -

*) Stegekælde .