KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Brandvæsen.

283

var udnævnt 1 i hvert Kvarter, som skulde have Tilsyn med ulovlige Ildsteder, ligesom Lavsoldermændene komme tilstede og bringe de under deres Tilsyn staaende Slukningsredskaber tilveje, og de skulde tilligemed Byens Svende paase, at disse blev tilstede, saa længe Ilden varede. De Slukningsredskaber, der først skulde anvendes, var Byens og den Kirkes og de Lavshuses, der var nærmest Ilden; først naar denne tog Overhaand, skulde de andre tages i Brug, og naar Ilden var dæmpet, skulde Kæmneren, Rodemestrene og Stadens Tjenere sørge for, at alt kom tilbage til sit Sted igen. Foruden de offentlige Brønde skulde de private ogsaa yde Vand til Slukningen, og det paalagdes alle Borgere at holde saadanne vedlige, men de, der havde tilkastet deres, skulde igen sætte dem i Stand. Det var Bryggerne paalagt straks at skaffe Kar og Baller tilveje, og deres tilligemed Bagernes og Slagternes Heste skulde køre Vand til Ilden. Dette skulde og?aa Vognmændene, men tillige paahvilede det disse at køre med Kar, Stiger, Ildhager, Vandsprøjter og Spande. Det egenlige Slukningsmandskab bestod af Kon­ gens Artilleri og Søfolk, men desuden var det paalagt dem, der bode nærmest, at bringe Vand, og alle Tømmermænd, Murere, Smede, saavel Mestre som Svende, Søfolk, Fiskere, Dragere, Prammænd og Færgemænd uden Tøven at indfinde Kæmneren 24. Juli 1643 hedder det, at han skulde paase, at Byens Ildstiger og Hager med andet Tilbehør holdtes færdige og at han skulde sørge for, at der byggedes et Skur til dem, at de ikke som hidtil fordærvedes af Regn og Slud; hvis saadanne Skur ikke kunde bygges paa de Steder, hvor Red­ skaberne da hang, skulde han i Forening med Rodemestrene i hvert Kvarter udfinde et passende Sted. Ligeledes skulde han sørge for, at Byens Leoderspande, Sprøjter, Økser, gamle Segl og Vandkar altid holdtes færdige, saaledes som Brand­ forordningen formeldte. Desuden skulde han 2 Gange om Aaret optage Fortegnelse over ulovlige Skorstene, Bagerovne, Køller og alle andre ulovlige Ildsteder, som fandtes i Hytter, Kældre og Drikkeskur mod Byens Skik og gammel Brug.

Made with