KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Kristen Skriver.

156

ved Siden som Hirdstyrer. Det var en farlig Sag at holde disse Fanger paa Bessestad, da man kunde frygte for Over­ fald af Fiskerne fra Nordlandet, og kom de fangne i Fri­ hed, kunde man frygte alt af deres Hevn. Kristen Skriver greb derfor med Begærlighed en Præsts Raad, at Øksen og Jorden gæmte dem bedst, og lod dem derpaa henrette 7. Nov. Da Biskoppens Søn Are var kommen til Blokken, sagde han: Skal jeg nu standse, er nu her Maalet, Herre, hvortil Kristen Skriver svarede Ja, men Are udbrød: Tvi dig, du Prakker, aldrig kaldte jeg dig min Herre, jeg talte til min Gud. Kristen Skriver drog derpaa til Bessestad, hvor han forholdt sig rolig af Frygt for Ovei’fald, indtil han i Be­ gyndelsen af Februar 1551, da det var paa Tide at forsyne de kjøbenhavnske Fiskerskibe med duelige Fiskere og andre Fornødenheder, gav sig paa Rejse. I Januar drog en stor Flok Mænd fra Nordlandet sy paa paa Fiskeri. Af denne Flok var en Del udrustet af Biskop Jons Frænder og navnlig af hans Datter Thorun. Da Kristen Skriver paa sin Rejse, hvor han forresten var ledsaget af et større Følge end sædvanligt, var taget ind j>aa Gaarden Kirkjubol paa Midnæs, blev han angrebet af Nordlændingerne, der var formummede med Masker for An­ sigtet. Bonden paa Gaarden tillod dem at gaa ind i Huset, hvorfor han og hans Medejer Aaret efter maatte bøde med Stejle og Hjul. Under den Kamp, som nu opstod, mistede 7 til 8 Mænd af Kristens Følge foruden hans unge Søn Balduin Livet. Kristen Skriver, der var klædt i Pansertrøje, slap ud, men en Karl paa 18 Aar, der tjente Thorun Jons- datter, stak ham fra neden med en Lanse. De dræbte blev først begravede i en Stendysse ved Gaarden, men siden gravede deres Drabsmænd dem op, huggede Hovederne af dem og forhaanede Ligene paa anden Maade1). Keyser: den norske Kirkes Historie II 858— 75. Fin Jonsson II 287—90. Kjøben­ havnske Selsk. Skr. VII 67—79. x) Espoiin Islands Årbækur IY 75— 77.