KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Kristen Skriver. 155 „bastet og bundet “ hans Folk og vilde kun handle efter eget Tykke. Dette blev Kongen for galt, han udstædte 1. Marts 1551 Befaling til at udruste 4 Krigsskibe og paalagde Kjøben­ havn at stille et lignende. Hamborgerne faldt imidlertid til­ føje og betalte Magistraten 2300 Daler, men Krigsskibene skulde dog afsted alligevel med en Besætning af 460 vær- agtige Karle (hvoraf Kjøbenhavn leverede de 60) under An­ førsel af Axel Juel, Kristoffer Trundsen og Otto Stigsen forat gaa imod Jon Aresen *). Det sidste Brev herom er udstædt 5. April, og man havde altsaa da endnu ikke faaet at vide, hvad der var foregaaet paa Island efter Lavrids Mullies Afrejse. Han havde overdraget Styrelsen af Islands Sager til Kr i s t en Skr i ve r , en Mand, der formodenlig nok havde Lyst til Magten, ti han havde været Medlem af den op­ rørske Magistrat 1534— 36, men var ved Kjøbenhavns Over­ givelse igen traadt tilbage fra sin Værdighed. Han ejede 1547 og 1558 en Gaard i Klædeboderne, der ydede Jordskyld til Universitetet. Han har alt 1549 været paa Island, hvilket fremgaar af hans Brev af 27. Dec. til Dade Gudmundsen, hvori han advarer mod at gøre Jon Aresen nogensomhelst Indrømmelse2). I Oktober 1550 kom det til en Sammen­ stød mellem Biskoppen og Dade Gudmundsen, og efter en haard Kamp blev Biskoppen og hans 2 Sønner førte fangne til Dades Gaard Snoksdal. Herom underrettede Dade straks Kristen Skriver, der bode paa Bessestad; denne ilede til og lod en Domstol af 14 Mænd afgive den Kendelse, at de fængslede skulde være Fanger i Henhold til Kongens Mandat og at det var Kongens Fogeds Pligt at holde dem fangne til næste Alting. Han førte dem derpaa til Skalholt og lod optage nyt Forhør over dem. En af Beskyldningerne var, at Biskop Jon havde brugt Trusler mod de Danske og lovet Hamborgerne, at ingen Dansk næste Foraar skulde være tilbage paa Is­ land, ligesom at han ikke længe skulde havde Lavrids Mullie ’) K. D. IV 528—32. 2) Kjøbenhavnske Selskabs Skrifter VII 44—45.