KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Henrik Mullers Rang med Borgmester.

134

hjemme, og vilde hverken være Bud eller lukke Porten op, Naboerne vilde lige saa lidt som forrige Gang være Vidner og lukkede deres Døre for Stævningsmændene, der endelig oplæste Stævningen foran Porten. Ved tredje Stævning 16.Marts var Porten ogsaa lukket, men efter nogen Tids Forløb blev den dog aabnet og der kom Bud, om Erik Vasbyrd maatte se Stævningen, hvilket Stævningsmændene dog ikke vilde til­ stede, uden deres Karl fulgte med op til ham, der lod sige, at han var syg. Efter flere Bud frem og tilbage fik han endelig Stævningen og paategnede den. Paa Herredagen blev Sagen forligt 16. Juli, idet Erik Vasbyrd først blev adspurgt, om han vidste noget med Borgmestre og Raad andet end hvis oprigtigt og ærligt var, hvortil han svarede nej ; samme Svar gav Magistraten paa lignende Spørgsmaal om Erik Vas­ byrd, og dermed var den Sag afgjort. Desværre ser vi ikke, hvad der har mest Interesse i denne Sag, hvilke og af hvad Natur de ærerørige Angreb paa Magistraten var. Den Anseelse, hvori Hovedstadens Magistrat stod, frem­ kaldte allerede tidlig en Attraa efter at nyde samme Adgang som den ved højtidelige Lejligheder. Saaledes fik General- Toldforvalteren Henr i k Mul l er Gang og Sæde næst efter den ældste Borgmester; herover beklagede Magistraten sig imidlertid, idet den paa den Maade blev skilt ad ved Processioner og i lignende Tilfælde, og Kongen bestemte da 23. Jan. 1652, at Henrik Muller herefter skulde have Gang og Sæde næst foran alle Borgmestrene*). Hvad man andre Steder kaldte B u r s p r o g 2), fandt ogsaa Sted her. En eller to Gange om Aaret, vistnok de 2 første Raadstuedage efter Jul og Paaske, skede Oplæsning paa Raadhuset af Stadsretten og de vigtigste Paabud, der i Øje­ blikket havde Betydning. Dagen tilforn sammenkaldte Rode­ mestrene Borgerskabet, der gav Møde paa den store Sal, og Magistraten opstillede sig paa nogle Bænke ved Indgangen, x) Sæl. Teg. XXX II 256— 57. 2) Se Kinchs Afh, i Jydske Saml. I. 69— 70.

Made with