KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Strid med Erik Vasbyrd.

133

Kendelse, at Peder Frandsen havde forset sig imod sin In- strux, men at han skulde ikke tiltales for hvad hans Tjener havde forbrudt, og denne skulde selv svare dertil. Med Hensyn til Skødepengene, skulde Borgmestre og Raad nyde dem, undtagen hvad de godvillig vilde give Byfogden. Det kunde ogsaa hænde, at Magistraten kom i Konflikt med private Folk; saaledes havde en ung Adelsmand, Er i k Va s b y r d , ved Johan von Deventers Bryllup brugt ærerørige Ord om Kjøbenhavns Magistrat, hvorfor denne lod ham stævne for Herredagen. Det var imidlertid ikke nogen let Sag at faa en saadan Stævning forebragt en Adelsmand; 2 Borgere blev tilvogns sendte afsted til Erik Vasbyrds Fader Mads Eriksen paa Hovedgaarden Søgaard. Første Garg, 10. Marts 1595, kom de ind i Gaarden og traf der først Eriks Broder Jost og en ung Karl, der kom fra Marken, hver med en Bøsse paa Nakken; Jost sagde, at han havde ikke hjemme paa Gaarden, men lovede at skaffe dem at vide, om Erik Vasbyrd eller hans Fader var hjemme. Men der kom ingen Besked. To Karle sagde, at kun Fruen var hjemme, men da de bad dem om at spørge hende, om hun vilde høre deres Stævning, svarede de, at de ikke turde være deres Bud. Derpaa gik de ind i Laden og bad Tær­ skerne om at høre paa Oplæsningen af Stævningen og være Vidner, dog de vilde hverken høre den eller have dermed at gøre, men viste dem fra Døren og truede dem med mange onde Ord. Endelig henvendte de sig til de nærmeste Na­ boer, men de turde ej heller væi’e Vidne, da Mads Eriksen var deres Husbonde. Stævningsmændene gik da hen og læste Stævningen op foran den aabne Port, og der gik Folk i Gaarden, som hørte hvad der foregik. 13. Marts traf de Porten lukket, og man drog Klinkebaandet ind, saa Laagen ikke kunde lukkes op. De bankede da nogle Gange haardt paa Porten, men ingen vilde svare paa deres Tiltale. Ved Møllen traf de da Mads Eriksens egen Dreng, men han vilde ikke give Svar paa, om hans Husbonde eller dennes Søn var